Laks med citronsauce og kapers
Laks med citronsauce, kapers og pasta er virkelig lækkert. Den syrlige og cremede citronsauce med kapers er et af de hverdagshit, som vi rigtig godt kan lide.
Retten er super nem at lave og har en skøn cremet friskhed, med mild smag af hvidløg og de skønne kapers er et rigtig godt tilbehør til laksefilet. Du kan sagtens servere en skøn grøn salat til, men ellers vil et par håndfulde rucola også gøre det glimrende på tallerkenen sammen med den lækre ret.
Prøv også: opskrift på lækker og cremet lakselasagne >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Laks med citronsauce og kapers
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Laks
- 300 g laksefilet
- 1 fed hvidløg, finthakket
- 0,50 øko citron, fintrevet skal
- salt og friskkværnet peber
- Kapers og Citronsauce
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 øko citron, saft og fintrevet citronskal
- 2 spsk kapers, grofthakket
- 2 dl græsk yoghurt 10 %
- 1 spsk smør
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 400 g spaghetti
- 1 håndfuld bredbladet persille, finthakket
- 2 spsk kapers
Laks
Læg laksestykkerne i et ovnfastfad med bagepapir. Drys med salt, peber, fintrevet citronskal og finthakket hvidløg. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 16-18 minutter.
Kapers og citronsauce
Varm smør i en gryde ved middel varme, kom hvidløg i og sauter under omrøring til hvidløget dufter, men ikke tager farve.
Skru ned til lav varme og rør citronsaft, kapers, revet citronskal, salt og friskkværnet peber i. Lad det stå og trække smag til laksen er klar og pastaen koges al dente.
Skrue gryden med hvidløg, citron og kapers op til middelvarme og rør den græske yoghurt i saucen. Sørg for at røre hele tiden, mens gryden står på varmen. Det må ikke koge eller blive for varm, for så vil saucen skille. Det skal blot være sådan at saucen bliver lind og lun.
Vend pastaen med et par spsk citron og kaperssauce. Anret på tallerkener, fordel laks, sauce, friskkværnet peber og et drys finthakket persille over inden servering.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Virkelig en lækker og nem ret 😋 Den kommer jeg helt sikkert til at lave igen.
Hej Henriette
Hvor er det dejligt at høre! Tak for din søde hilsen og tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Søger næsten altid tilbage til dine super dejlige opskrifter, når jeg ikke kan finde på menuen, hvad ofte sker🤪
Hej Jette
Sikke en dejlig hilsen at få! ♡
Mange tusind tak, jeg er rigtig glad for du har glæde af mine opskrifter.
Kh Ann-Christine
Jeg er begejstret!
Jeg har lavet den flere gange til børn og voksne.
Kh
Betina
Hej Betina
Tusind tak for din skønne tilbagemelding på opskriften, det er jeg glad for.
Kh Ann-Christine