Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/morgenmadsfad-til-mange/ Brunch Mad i fad og ovnretter

Morgenmadsfad til mange – med pølse og bacon

Dette morgenmadsfad til mange er en nem løsning på det klassiske æg og bacon tilbehør, som er nem at lave i forvejen og kun kræver, at man sætter det i ovnen på dagen.

Den lækre ret er lidt at sammenligne med kombinationen af en æggekage og en salt-frechtoast uden sukker og kanel men med pølser, krydderier og bacon i stedet. Det er genialt hvis man skal have mange til brunch og man kan fint supplere op med alverdens andre brunchlækre retter sammen med.

Prøv også: opskrift til brunch >>

Morgenmadsfad til mange – med pølse og bacon
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT3HPT30M8
Ingredienser
  • 100 g bacon
  • 250 g wienerpølser
  • 10 æg
  • 4 dl mælk
  • 1 tsk sød paprika
  • 0,50 tsk røget paprika
  • 25 g soltørrede tomater i olie
  • 300 g brød, fx surdejsbrød i tern
  • 100 g broccoli, i buketter
  • 75 g cheddar ost, friskrevet
  • 1 spsk olivenolie, til stegning og til fadet
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering
  • 0,50 håndfuld persille, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Varm en pande op med lidt olie og steg bacon på begge sider, til den er perfekt sprød. Lad baconskiverne køle af på fedtsugende papir. Skær pølserne i stykker a ca 2 cm og rist dem på den samme pande som bacon er stegt på, til pølserne er sprøde, saftige og lækre.

Pisk æg, mælk, paprika, soltørrede tomater, salt og peber sammen i en skål. Skær den sprødstegte bacon i passende stykker og vend bacon, brødtern, pølser og cheddar i æggeblandingen. Sæt i køleskabet i minimum 1 time eller til næste dag.

Kom blandingen i et smurt ovnfast fad. Sæt en ovnfast tallerken over og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 20 minutter. Tag tallerkenen af og bag videre i yderligere 10-15 minutter til æggemassen er fast.

Server med finthakket persille.