Saltede citroner og andre citrusfrugter


Igår eftermiddags saltede jeg citroner og citrusfrugter, det har jeg haft i tankerne længe – men det er første gang jeg prøver det. I får min fremgangsmåde her. Jeg har kun har set saltede citroner før, men valgte også at komme blodappelsin og grape i, da jeg tænkte at alle citrusfrugter jo måtte kunne bruges. Ja, og så fordi vi ikke havde nok citroner …
Arbejdstid 60 min.
Antal 1 glas

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Saltede citroner
- 4 øko citron
- 2 øko blodappelsin
- 1 øko grape
- 160 g flagesalt
- 1 chili
- 2 fed hvidløg
- 1 dl olivenolie
- 1 liter kogende vand
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Skær et dybt kryds i citrusfrugterne og fyld dem med salt.
Kom dem i et tomt og helt rengjort glas, som først lige har været overhældt med kogende vand.
Tilsæt hvidløg, chili, og det resterende salt.
Hæld kogende vand over til det dækker og afslut med olivenolie.
Sæt tætsluttende låg på og lad stå mørkt og køligt i 1-2 måneder.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Prøv at tage en saltet citron op ad gangen og blend den og fyld den derefter på et lille glas og opbevar det i køleskabet. Så er det nemt at bruge i “alle mulige” retter, tag en teskefuld ad gangen og put i f.eks sammenkogte retter. Der bliver så mange flere anvendelsesmuligheder, når man lige kan liste en lille smule ad gangen i div retter. En virkelig god smagsgiver 😋
Hej Lena
Fantastisk! Det er et dejligt tip du deler. Tak for det.
Jeg skal snart have lavet en portion mere, er også vild med at bruge de saltede citroner som alternativ til fintrevet citronskal i tilsmagningen af retter.
Kh Ann-Christine
hej
jeg kan ikke finde opskriften i. app’en?
mvh
Se det var mystisk … den var smuttet og er nu med i appen igen
Tak for at gøre mig opmærksom på det
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Snart glædelig jul Ann-Christine til dig og familen ❤️
Måske et dumt spørgsmål, men hvad er fordelen ved at bruge kogende vand og olie? På ingen måde nogen kritik – jeg har bare aldrig prøvet det. Har brugt citronsaft, som der skal en del af til for at dække citronerne, så hvis din løsning er både bedre og billigere, så er jeg med på den 😊
Kh Eva
Det kogende vand fungerer fint, og ca 2-3 cm olivenolie, der jo gør det hele lufttæt. Jeg anvender de plastfiltre, der er øverst i sildeglas, til at holde frugterne nede. Filtrene bliver helt lugtfri, når de er vasket op ved 75 gr.
Jeg mangler bare ideer til anvendelse. Kan kun finde ud af at stoppe en citron i en kylling, der så roterer på grill, og som skiver til en laks også på grillen. Håber Ann-Christine kommer med gode ideer. Vh Else Fredeiksen
Hej Else,
Du kan skære dem i mindre stykker og bruge dem i små mængder som smagsgiver til alt fra kylling til fiskeretter, gryderetter, supper og salater.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine