Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/skinkesalat/ Buffet Frokost, Julefrokost, Pålægssalat, Påskefrokost

Skinkesalat

Her får I min opskrift på hjemmelavet skinkesalat. Det er en dejlig klassisk pålægssalat, som bare altid er et hit at servere i den hjemmelavede version.

Sådan en nem skinkesalat – også kaldet fuglekvidder – smager fremragende til alt fra sandwich til rugbrødsmadder og kan også bruges til små fancy lækre krustader, som en lækker appetizer.

Når jeg serverer skinkesalat på brød, i bagels eller i sandwich, så supplerer jeg gerne med frisk sprød salat, syltede rødløg og masser af karse og purløg. Det smager fantastisk og er en virkelig lækker og nem frokost at servere.

Prøv også: flere opskrifter på pålægssalater >>

Skinkesalat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT20MPT20M4
Ingredienser
  • 250 g skinke, kogt
  • 3 spsk mayonnaise
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 0,50 rødløg
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1 tsk sød sennep
  • 1 håndfuld purløg
  • salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde

Skær skinken i meget små tern eller hak den meget fint.

Vend mayonnaise, cremefraiche, rødløg, purløg, dijonsennep, sød sennep, salt og peber sammen, rør skinken i og smag godt til.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad