Brownie
Lækker brownie med en fyldig og skøn chokoladesmag.
Helt perfekt, uimodståelig smovset og ægte chokoladekærlighed ♡
Brownies skal bages dagen før de skal serveres, da kagen bliver ekstra god af at få lov at sætte sig. Den vil nemlig føles lidt ubagt, når den er færdigbagt, men vil sætte sig i køleskabet natten over og blive lækker til næste dag.
Brug en dejlig chokolade, som du holder af at spise, som den er. Jeg kan selv godt lide en chokolade 54-60 % til denne kage.
Prøv også: min opskrift på banankage >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Brownie
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 200 g smør
- 200 g mørk chokolade, grofthakket
- 4 æg
- 225 g sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 110 g hvedemel
- 0,50 tsk flagesalt
- 100 g valnødder, grofthakkede
Smelt smør i en gryde ved lav varme. Tag gryden af varmen og rør to tredjedele af chokoladen i det smeltede smør. Rør, til det er helt ensartet.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til det er lyst og luftigt. Rør chokoladesmørblandingen i. Bland hvedemel og salt sammen, sigt det i dejen og rør godt rundt. Tilsæt derefter de grofthakkede valnødder og den sidste tredjedel grofthakket chokolade. Vend dejen godt sammen.
Hæld dejen i et ovnfast fad på 20 x 20 cm beklædt med bagepapir og bag brownien i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft i 25-27 minutter. Bagetiden kan variere fra ovn til ovn, men brownien skal føles ubagt i midten, når den tages ud.
Lad brownien køle af i formen og stil den derefter i køleskabet til næste dag, så den kan sætte sig.
Drys med lidt saltflager på hvert stykke ved servering.
Sæt på madplan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad














Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Har du et tip til hvordan jeg kan omregne opskriften, hvis jeg vil bage en hel bradepande af den? Kan ikke helt finde ud af det, med din omregner… :-)
Hej Trine
Vælg først fra firkantet til firkantet form.
Når du så taster 20 x 20 ind i beregneren under form størrelse i opskriften og derefter målene i cm på din bradepande, fx 30 x 40, så får du resultatet på hvor meget du skal gange opskriften op med, i dette tilfælde vil det være opskriftens mål x 3.
Kh Ann-Christine
Kan kagen fryses?
Hej Julie
Ja, brownie kan sagtens fryses.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvis jeg laver den om formiddagen og stiller den i køleskabet – kan den så spises om aftenen?
Hej Marie
Ja, det kan den fint. Men det kan være den stadig er lidt blød i det, den smager dog helt sikkert dejligt alligevel :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine