Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/french-toast-eller-arme-riddere/ Brød Brunch, Dessert, Eftermiddagssnack, Kager, Kager og søde sager

Arme Riddere – French Toast

Arme Riddere eller french toast?

Hvad kalder du de lækre brød dyppet i mælk og æg? Jeg skifter vist selv lidt mellem navnene, som vinden blæser, men kalder dem alligevel oftest arme riddere  … men uanset hvad man kalder disse brød, så smager de jo altså vildt godt.

Serveret med frisk frugt er det et fantastisk måltid som ‘second breakfast’ på en fridag som i dag, eller som morgenmad, eftermiddagssnack, til brunch eller dessert.

Tilbehøret kan varieres efter årstid og hvad man lige har. Fx er ahornsirup, bananskiver og lidt kakaonibs super lækkert om vinteren.

Arme riddere - french toast
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT15MPT10M4
Ingredienser
  • 8 skiver brød, gerne daggammelt og af god kvalitet
  • 2 æg
  • 1 dl mælk
  • 0,50 tsk kanel
  • 1 spsk sukker
  • 1 nip salt
  • 1 knivspids sort peber, friskkværnet
  • 1 spsk smør, til at stege i
  • Tilbehør
  • 4 dryp ahornsirup
  • 1 håndfuld bær, friske, efter smag og sæson
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Pisk æg, mælk, kanel, sukker, salt og peber sammen i en skål.

Brødskiverne dyppes i blandingen på begge sider, ikke for længe, men nok til de lige bliver bløde og suger lidt af æggeblandingen til sig.

Steg dem på begge sider på en pande med middel varme i en smule smør.

Serveres varme og friske med bær, frugt – alt efter hvad der er i sæson – og ahornsirup eller honning