Gå til forsiden
Menu

Hjemmelavet klassisk Pesto – den helt traditionelle

14. februar 2013 – Kategori: Opskrifter
Udskriv opskrift

Traditionel Pesto

  • 1 stor håndfuld basilikum (fx en hel potte), skyllet.
  • 3 fed hvidløg
  • 4 spsk olivenolie
  • 1 humpel parmesan, omkring 2×3 cm
  • 1 dl pinjekerner
  • salt

Hvidløgsfedene giver jeg et hurtigt opkog i en gryde med vand (et perfekt lille tip fra en læser her på bloggen) Det tager toppen af skarpheden, så den mere milde hvidløgsmag træder frem. Pinjekernerne rister jeg kort på en pande, så smager de en million gange bedre. Jeg bruger en del, da jeg synes det smager fantastisk. Det hele, (undtagen salt) hakkes så fint sammen eller man kan putte det i en minihakker eller blende det. Smag til med salt og vurder om det evt skal have en smule mere olivenolie.

Da jeg forleden opdaterede alle mine opskrifter, slog det mig, at jeg aldrig havde haft en helt traditionel pesto opskrift på bloggen. Den laver vi lige så ofte, omend den bliver varieret med indholdet alt efter hvad vi har på lager, er der ingen pinjekerner bruges mandler. Og basilikum udskiftes gerne med andre krydderurter. Da jeg så denne lille fine film, fik jeg dog lyst til at lave den helt klassiske pesto med basilikum, hvidløg, olivenolie, pinjekerner og parmesan. Det er smagen af sol, sommer og Italien i et lille glas!

classic pesto from tiger in a jar on Vimeo.

Hjemmelavet pesto smager fantastisk og jeg elsker at vende det i frisk pasta eller nye danske kartofler, smøre det på brød til sandwich, bruge det som dip, eller … mulighederne er mange. Oftest blender jeg det bare hurtigt, men med denne lille film minder mig om at nyde madlavningen med alle sanser.

18 kommentarer

  • Kristine C skrev:

    Hej Ann-Christine, jeg har længe gået og tænkt på om du ikke har en favourit opskrift på en grov/fuldkorns madtærtebund helst uden brug af smør? Jeg ELSKER at spise og variere sunde tærter(det kan gøres i det uendelige jo!) plus at det er så dejligt ligetil at lave i hverdagen, men den ultimative bund er stadig på eksperimentations-stadiet herhjemme i håb om at ramme den perfekte en dag – derfor ville jeg høre dig om du har succes med en opskrift, som du vil dele ud af? :-)
    Mange hilsner, Kristine

    • Line H skrev:

      Jeg tillader mig at svare, da jeg også er vild med tærter og derfor også har eksperimenteret med en bund uden smør:).
      Jeg plejer at blande ca. 90 g hvedemel med 90g groft mel (spelt, graham eller rugmel), 1 tsk salt og 1 tsk bagepulver. Herefter røres 100-120 g cremefraiche (9%) i, indtil det har den rette konsistens og kan rulle ud til en bund. Det plejer i hvert fald at være en sikker succes for mig :)

      • Line, Dejligt at du svarer :)
        Det lyder som en god opskrift, den vil jeg også prøve næste gang!

        Kristine, Det er faktisk alt for sjældent at vi laver madtærter, så måske skal jeg igang med at eksperimentere lidt med det og med tærtedej. Det smager jo fantastisk!
        Kh Ann-Christine

        • Line H skrev:

          Du må i gang med at eksperimentere, madtærter er jo fantastiske, og fyldet kan varieres i det uendelige :) Forresten laver man klart den bedste æggemasse med 3-4 æg og 1 dl cremefraiche, frem for mælk eller fløde. Det bliver bare bedre, og hvis man laver den sunde lækre bund har man jo allerede cremefraiche stående… :) Glæder mig til at høre om du er enig, og se hvilke dejlige smagskombinationer du kommer på :)

  • Sidsel skrev:

    Du har lige inspireret mig til at få plantet en hel række potter med til basilikum til vinduskarmen :)
    Så i øvrigt lige dine klip fra Morgen-TV, hvor var du bare god!

  • Annemette skrev:

    Sikke en laekkert film! Fär helt bestemt lyst til frisk pasta med klassisk pesto og hjemmebagt bröd til nu :-)

  • Andrea skrev:

    Det er en fantastisk blog!
    Men bruger du slet citron i din pesto?
    Kh Andrea

  • Lise skrev:

    Uhmm! Hjemmelavet pesto er bare det bedste!
    Og sikke dog en fin, lille film, du har fundet! Man skal ikke undervurdere processen i madlavningen. Den får man ikke med på samme måde ved at blende maden. Men er det nu lidt nemmere i hverdagen :)

  • Eva skrev:

    Hej :)
    hvor lang tid kan pestoen holde sig?

  • Lene .H skrev:

    Hej
    Kan man bruge andet i pestoen end parmesanost? Jeg kan nemlig ikke tåle ost

  • Jeg har en lille udfordring. Min pesto blev ufattelig skarp i smagen.
    Jeg kogte hvidløgene, som du anbefalede, og jeg tror heller ikke, at det er udfordringen. Det smager meget som om at Basilikummen er blevet bitter/skarp i smagen.

    Det er en hjemmedyrket basilikum. Den havdeeget store blade og var vokset til vel over en halv meter i højden. Jeg tog stilken fra, så det var kuk bladene. Men kan de blive bitre, når planten bliver høj?

    Og hvordan redder jeg min pesto?

    Håber du kan hjælpe :)

    • Ann-Christine skrev:

      Wow, det er noget af en kæmpe basilikum! :) Der er ret stor forskel på smagen i de forskellige varianter, og jeg tror næsten at det må være det … Hmm, hvordan den så reddes. Måske kan du prøve at blande pestoen med creme fraiche eller græsk yoghurt inden servering. Lidt anderledes, men det kan nok godt tage toppen af den skarpe smag. Eller måske blende den med persille – jeg skal dog ikke kunne sige om det hjælper.

Skriv en kommentar

Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *