Edamamebønner med citron og flagesalt
Edamamebønner er en skøn og nem snack, som også gør sig virkelig godt som tilbehør til det japanske køkken. Sushi i særdeleshed, men også mange andre skønne retter.
Det sker med jævne mellemrum, at jeg laver sådan en lækker snack til os, som I ser på billedet her. Det er jo virkelig nemt og tager ingen tid. De grønne saftige edamamebønner smager lækkert, blot med et strejf citron og en smule flagesalt.
Nemmere bliver det næsten ikke …
Prøv også: opskrift på sushi bowl >>
Arbejdstid 5 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Edamamebønner med salt og citron
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 300 g edamamebønner, frosne
- 1 liter kogende saltet vand
- 1 tsk salt
- 1 citron, skåret i både
- flagesalt
Kom edamamebønnerne i en gryde med spilkogende vand tilsat en smule salt. sluk for varmen og lad dem trække i et minut.
Hæld vandet fra og kom edamamebønnerne i en skål med citronbåde til at dryppe citronsaft over og et godt drys flagesalt.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kan disse laves tidligere på dagen, hvis de skal bruges som velkomst snack til en fest?
Hej Katja,
Jeg vil anbefale blot at lade dem tø op i køleskabet, så er de lynhurtige at tilberede inden servering (1-2 minutter). De er bedst når de serveres lune.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg har dyrket et par planter i år og de har givet ret godt
Jeg har prøvet disse, dog med smeltet smør også. Kan du gætte hvordan denne tilberedning er foregået?