Vaniljecreme
Hjemmelavet vaniljecreme med en vidunderlig aromatisk smag af fed vanilje i en fløjlsblød creme, der er super nem at lave og meget anvendelig i det søde køkken til alt fra lækre lagkager og andre skønne desserter og søde sager.
Jeg bruger den i fastelavnsboller, vandbakkelse, eclairs, lagkager, og en masse andet dejligt!
Vaniljecreme kan laves i god tid og det kan virkelig betale sig at lave den lækre klassiske kagecreme fra bunden, for nøj hvor den smager dejligt!
Prøv også: opskrifter på lækre lagkager >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 1 portion
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Vaniljecreme
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 vaniljestang
- 120 g sukker
- 6 æggeblommer
- 30 g majsstivelse
- 5 dl sødmælk
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud.
Skil vaniljekornene fra hinanden, ved at blande dem med sukker. Rør vaniljesukker, æggeblommer og majsstivelse godt sammen i en gryde.
Pisk mælken i og varm langsomt op til kogepunktet under konstant omrøring til det tykner og bliver en lækker tyk vaniljecreme.
Hæld vaniljecremen i en skål, læg husholdningsfilm over overfladen og stil i køleskabet til cremen er helt kold.
Sæt på madplan
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej.
Kan man lave cremen dagen før servering og samle kagen dagen før også? Uden kagen bliver ødelagt.
Hej Janni
ja, det kan man sagtens gøre.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Vedr. vanilje cremen.
Er den bagestabil?
Kan jeg komme den i fastelavnsboller inden de bages?
Mvh
Lisbeth
Hej Lisbeth
Ja, det er den, det er også den jeg selv bruger til fastelavnsboller.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej. Vil du vurdere, der er nok creme til en bradepandekage, hvor det skal sprøjtes på? Eller kræver det dobbeltportion
Hej Mathilde
Der bliver omkring 800 g vaniljecreme af opskriften, så hvis du tænker at vende vaniljecremen med lidt flødeskum, så vil jeg tro det er nok. Ellers vil halvanden portion være rigtigt fint, så er der ihvertfald rigeligt.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine