Julepizza med and og kål
Julepizza med and og kål er en rigtig fin og farverig pizza med de dejligste rester fra julemiddagen eller julefrokosten.
Den julede udgave af den lækre italienske pizza smager fantastisk og jeg synes det er en absolut herlig måde at få brugt julemiddagens eventuelle rester på.
Særligt hvis man er lidt mættet af julemad og trænger til noget helt andet på første juledag
Prøv også: alle mine opskrifter til julemiddagen her >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 2 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Julepizza med and og kål
- Pizzadej
- 25 g gær
- 2,50 dl vand
- 500 g hvedemel, + ekstra mel til udrulning
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- 1 spsk olivenolie, til at smøre skålen med
- Pizzasauce
- 200 g hakkede tomater
- 2 spsk olivenolie
- 0,50 håndfuld frisk basilikum, inkl. stilke
- 1 tsk tørret timian
- 1 spsk koncentreret tomatpuré
- salt
- Topping
- 250 g frisk mozzarella, skåret i skiver
- 8 spsk pesto
- 200 g andebryst, stegt – evt rester fra juleand
- 100 g rødkål, fintsnittet
- 1 æble, skåret i tynde skiver
- 1 drys frisk timian
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Pizzadej
Opløs gæren i en skål med lunkent vand. Brug 5 g gær, til koldhævning natten over, og 25 g gær, hvis pizzadejen blot skal hæve i en time.
Kom halvdelen af mel, olivenolie og salt i og rør godt rundt til en ensartet konsistens.
Tilsæt resten af melet lidt ad gangen under omrøring. Drys lidt mel på køkkenbordet og ælt til sidst dejen sammen til en smidig dej med hænderne.
Vask skålen og smør den med olivenolie, kom dejen tilbage i skålen og vend den, så den er dækket af olivenolie. Olien gør dejen nem og smidig at arbejde med og skorpen ekstra sprød ved bagningen.
Lad dejen hæve i ca. 60 minutter på køkkenbordet eller i til koldhævning i køleskabet natten over.
Pizzasauce ( til mange pizzaer)
Blend alle ingredienserne til en ensartet sauce.
Brug 2 spsk. pr pizza og frys resten af pizzasaucen ned i portioner eller kog den til en pastasauce.
Pizzatopping og bagning
Varm ovnen op på den højeste temperatur og sæt en bageplade, bagestål eller pizzasten på den øverste rille i ovnen under opvarmning.
Dræn mozzarellaen, dup den med køkkenrulle og skær den i skiver
Drys lidt mel på køkkenbordet. Del dejen i to og form to runde pizzaer med hænderne på bordet.
Fordel lidt pizzasauce og pesto over.
Fordel derefter andekød, frisk mozzarella, rødkål og æbler på hver pizza.
Slå ovnen over på grill og bag pizzaerne i ovnen i 4-5 minutter – hold øje med dem.
Drys med lidt frisk timian og et lille dryp olivenolie inden servering.
Den skal helt sikkert på menuen Juledag – tak :-)
God jul til dig og dine, og tak for mange fine opskrifter i årets løb. En af vintersalaterne kommer på bordet juleaften, og så krydser jeg fingre for, at jeg får din bog i julegave.
Mange hilsner
Vibeke
Kære Vibeke
Mange tak for din søde hilsen, hvor lyder det dejligt og du kan tro at jeg håber bogen ligger under juletræet til dig i år.
Rigtig glædelig jul ♡
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Hej
Mangler der ikke et sted i opskriften en lille a lå “Bag den x-antal minutter og slå derefter over på grill i 4-5 minutter” eller er det mig der er blevet “opskrift-blind” :)
Hej Henrik,
Det står beskrevet lidt under overskriften; pizzatopping og bagning.
Ovnen skal sættes på højeste temperatur, og sættes på grill lige når pizzaen kommer i ovnen, hvor den blot skal bages 4-5 minutter.
Kh AC
Denne pizza skal vi da have til julefrokost juledag. Kan den laves i forvejen og fryses? Har du gode fif til optønings tid og opvarmning?
Hejsa
Tak for rigtig mange skønne opskrifter. Den her skal bestemt prøves til vores årlige familiejulefrokost 🤩 Vil bare lige høre om det er frisk rødkål du bruger og om jeg kan bruge ramsløgspesto til denne pizza?
Mvh Birthe Jürgensen
Hej Birthe
Mange tak for din søde hilsen :)
Den vil være rigtig lækker med ramsløgspesto, og jeg bruger frisk rødkål, men du kan også bruge en rødkålssalat
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine