Kyllingesuppe med grønkål og grønt
Der er fond til flere dage og til mange portioner kyllingesuppe i sådan et enkelt kyllingeskrog og det er en virkelig god måde at få brugt hele kyllingen, mindske madspil og få en masse enormt gode og gavnlige vitaminer og mineraler.
Den hele kyllingen kan tilberedes lige som man foretrækker det, helstegt kylling er min favorit sammen med denne kylling i rømertopf
– i denne opskrift springer jeg direkte til tilberedning af fond og efterfølgende suppe. Det hele laves nemlig her på skrog, ben og rester af kyllingekød.
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kyllingesuppe af hjemmelavet fond
- til fonden
- 1 kyllinge skrog, og resterne af en kylling
- 1 spsk peberkorn
- 2 løg, i store tern
- 2 spsk æblecidereddike
- 1 tsk chiliflager
- 1 håndfuld frisk timian
- 1 stængel frisk rosmarin
- 1,50 liter vand
- til suppen
- 400 g kyllingebryst, tilberedt og skåret i tern
- 150 g grønkål, finthakket
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Kom alle råvarerne til fonden i en gryde, og tænd for varmen lidt under middelvarm, sæt låg på og lad det langsomt koge op.
Når det småkoger, skrues ned til lav varmen, så det blot simre svagt.
Nu skal det have lov at stå i mindst 2-3 timer, og længere op til 6-8 timer.
Når fonden er fyldt med smag, så hældes det gennem en sigte i en skål og stilles på køl.
Dagen efter er det nemt at skrabe overskydende fedt af toppen og den gelé-agtige fond er klar til at blive varmet til en god fyldig suppe, hvor der blot skal tilsættes lidt grøntsager, lidt kylling, nudler eller hvad man nu er til.
Den vil også være helt og aldeles fremragende som en klassisk kyllingesuppe med kødboller og små gulerodstern
Mmm. Ser lækker ud.
Godt nytår. Glæder mig til at følge bloggen i 2014 (også). :D
God bedring til Julie.
Tak :) Hun har det heldigvis lidt bedre i dag. Så vi hygger og indimellem når jeg også en smule af dagens to do – så må resten vente til i aften og senere på ugen ;)
Jeg glæder mig over at du har lyst til at følges med videre i 2014 :)
Der er ikke noget så godt som suppe lavet helt fra bunden, det giver en rigtig god smag. Her i januar står den på ekstra meget suppe, så mon ikke der også kommer en omgang kyllingesuppe på bordet.
Når det så til og med er lavet kylling fra Hopballe, så kan det næsten ikke blive bedre. Jeg er glad for at vi bor så tæt på, så vi har nemt ved smutte forbi når vores kylling beholdning i fryseren er sluppet op
Det er virkelig nogle gode kyllinger. Vi har købt godt ind af de gode kyllingebrystfiletter også. Uhm! Hvor de smager.
Mmm, det ser lækkert ud og lyder nemt. Nu hvor det gerne skal simre i mange timer, kan man så lade skroget ligge natten over i køleskabet og sætte det over næste morgen??
Glæder mig til at følge bloggen i 2014, fik rigtig mange input i 2013 – tak for det :)
Ja, det kan du sagtens. Man kan faktisk også fryse skroget ned, hvis man ikke har tid og så måske samle et eller flere kyllinge skrog sammen til en ordentlig portion fond, som man lader simre på en weekend dag med masser af tid. Fonden kan fryses ned i mindre portioner efterfølgende.
Hvor er jeg glad for at høre at du kan bruge mine opskrifter og inputs her på bloggen! -jeg glæder mig til at følges videre her i 2014
Uhhhmmm – lyder superlækkert og Hopballe er hermed noteret som et fremtidigt udflugtsmål for min familie også :-). Vi gør også en del i supper i vinteren, så denne skal bestemt afprøves – lyder utrolig børnevenlig også
Det lyder som en god ide at køre forbi der – næste gang vil vi kombinere det med en frokost på stedet :)
Til Johan og Julie kommer jeg gerne en smule pasta nudler i, men ellers kunne ris også være et hit.
Mums den ser lækker ud, det må jeg vist kaste mig ud i en dag :-)
Tænkte på om du måske kunne lave en lille guide til gode gårdbutikker i Århus området? :-) Kunne være super lækkert.
Hilsner Malene
Rigtig god ide! Jeg må på opdagelse her i foråret og så vil jeg da lige samle ind til en god guide. Jeg er stadig selv lidt ‘ny i byen’, føler jeg. Men det var en god opfordring til at blive mere kendt i mit lokal området, så den tager jeg fluks til mig :)
Mums, hvor ser den lækker ud. God idé med at bruge stegeskyen i suppen. Indtil jeg så ingredienslisten, kunne jeg ikke helt forstå, hvordan den fik den flotte farve med et enkelt kyllingeskrog. Tror snart jeg skal lave mig selv noget lignende :)
Kh Nadia
Jeg plejer ikke lade fonden simre helt så længe. Men glemte den lidt ;) Og blev helt imponeret over den flotte farve og kraftfyldte smag, så den får lov at simre meget længe fremover også.
Kh Ann-Christine
Det ser lækkert ud. Hvor mange portioner bliver et kyllingskrog til? Tak for alle de gode opskrifter. Vi har brugt mange af dem herhjemme
Hej Peter,
Mange tak! Det er dejligt at høre :)
Jeg plejer at kunne lave en god suppe til os fire – to børn og to voksne, og så serveret med godt groft brød til.
For mine børns vedkommende, så foretrækker de denne fond fortyndet med lidt ekstra vand.
Altid finder man gode, nemme, brugbare og super hyggelige opskrifter hos dig. Nu simrer min første fond/kyllingesuppe :-) TAK!!! Kh. Lotte (der er ivrig bruger af din side)
Hvor er det dejligt at høre, Lotte!
Tusind tak for din søde hilsen og god fornøjelse med kyllingefond
Kh AC
Hej!
Jeg har ledt efter en god opskrift på fond – den er vidst fundet nu :-)
Men jeg tænkte på, om du ikke vil smide et staldtip til, hvordan du laver fonden til suppe. Altså fremgangsmåden fra fond til suppe til 4 personer? :-)
Bh, Peter
Hej Peter,
Du må endelig prøve det af og lade mig høre hvad du synes.
Mht fra fond til suppe – så gør jeg egentlig ikke så meget ud over at smage til med salt, sødt, syrligt og evt stærkt.
For at få de smage i bruger jeg gerne salt eller fishsauce, et lille nip kokossukker eller rørsukker (ikke mere end hvad der lige kan være mellem tommel og pegefinger) en sjat æbleeddike eller citronsaft og måske lidt chili, hvis jeg synes.
Måske kommer jeg lidt ekstra vand ved, hvis den er meget kraftig, suppen.
Ellers gør jeg ikke så meget andet end at fylde den med grøntsager, kød osv.
Kan i øvrigt varmt anbefale denne suppe også: http://www.valdemarsro.dk/pho-ga-vietnamesisk-nudelsuppe/ som jeg også koger på fond, blot med andre og flere krydderier.
God fornøjelse – og spørg endelig bare igen :)
Kh AC
Kære Ann-Christine
Jeg skal bruge stegeskyen til sovs. Vil det ødelægge resultatet?
Jeg glæder mig til at prøve at lave suppen og ærgrer mig over alle de skrog jeg har kasseret..
Tusind tak for inspiration
Mvh Rikke
Hej Rikke,
For jeg lige forstår det rigtigt, du bruger skyen fra tilberedningen af kyllingen til sauce, og så derefter koger suppe på skroget?
Det kan du nemlig sagtens gøre :)
denne opskrift er måske også lige sagen ved lejlighed, en vietnamesisk kyllinge suppe Pho Ga, som også fint kan laves af et skrog og kyllingekød rester
Så lækkert – og ja, det er virkelig skønt når man får begyndt på at få udnyttet sådan en kylling til fulde – det giver både god mad og god mening :)
Kh AC
Jeg har oplevet, at suppen får en bitterhed. Jeg mistænker citronerne, er der andre som har prøvet det?
Hej Ann,
Der kan godt være ret meget biterstof i det hvide af citronerne. Jeg synes det variere meget. Derudover, så mener jeg også at det er noget med at både smagen og styrken af ‘bitter’ smag opleves meget individuelt – så det kan sagtens være at den lige bliver i overkanten hvis citronen samtidig har meget bitterstof i sig.
Men det kan hjælpe at nøjes med at bruge saften og så rive lidt citronskal i. Så undgår du den bitre smag.
Kh AC
Tak for svar :)
Hej.
Har lige lavet din kyllingefond til suppe, den smager ikke ret godt..er noget bitter af citronen..er der noget,jeg kan gøre for at rette op på det,inden jeg putter fyld i suppen?
Mnh Kirsten Resen
Hej Kirsten,
Det er så tricky med det bitre i den hvide del af citronen! Jeg synes nemlig ikke selv det giver en voldsom bitter smag – men smagen af bittert opleves også meget forskelligt fra person til person. Og der kan være ret stor forskel på bitterheden i de forskellige citroner.
Jeg har derfor lige rettet lidt til i opskriften.
Sødt kan neutralisere bittert, så prøv at komme lidt rørsukker i suppen og se om det ikke hjælper på at balancere den bitre smag.
Kh AC
Hej
Jeg vil høre om du kan anbefale nogen gode kyllinger som jeg kan købe og om du køber økologisk?
Jeg køber kun økologiske kyllinger og køber dem enten hos Nemlig.com, i Super Brugsen eller hos Gothenborg (der kan du også købe online og få leveret hjem)
Kh AC
Tak ?
Bruger du al fonen til suppen eller kun lidt og putter alm vand i ?
Det er lidt forskelligt og komme an på hvor kraftig fonden bliver, alt efter hvor længe den koges.
Hvis jeg lader den simre et par timer blot, så er den fin at bruge som den er, og hvis jeg lader den simre længere og som skrevet her i op til 6-8 timer, så spæder jeg den evt op med vand, hvis jeg synes den er blevet for kraftig.
Når den koges i lang tid, så er den til gengæld nemmere at fryse, da den ikke fylder så meget i fryseren ;)
Hej Ann-Christine,
Tusind tak for de mange lækre måltider jeg i årenes løb har lavet ud fra dine opskrifter. :)
Min kylling står og simre i vand lige nu, og jeg regner med at jeg blot vil si suppen i aften, så vi kan få den til aftensmad.
Kan jeg også tage et par dl af suppen og sætte på køl, så jeg får en fond til fryseren som jeg senere vil kunne spæde op med vand hvis jeg hurtigt vil lave suppe igen? Eller vil det blive for tyndt?
På forhånd tak,
Hej Camilla,
Det er en god ide at tage et par dl fra og fryse ned, du kan altid spæde det op med lidt grøntsagsboullion eller lign hvis du synes det bliver lidt for tyndt
Håber det smagte skønt – og mange tak for din søde hilsen
Kh AC
Hej Ann-Christine :)
Fed blog, og fantastisk bog! Jeg er kæmpe fan!
Kan sådan en hjemmelavet hønsefond måske bruges til at lave risotto af? Tænker den kunne give en god smag dertil – og er den egentlig fryseegnet (og hvor længe kan den mon holde sig på frys?)
Mvh en relativt ny madentusiast :D
Hej Mathias,
Mange tak for din søde hilsen, det er dejligt at høre :)
Det er super lækkert at bruge den hjemmelavede hønsefond i risotto og den holder sig glimrende i 1-2 måneder i fryseren
God fornøjelse
Kh AC
Jeg har brug for en opskrift på en fond der kan laves på forhånd, fryses ned og når den skal bruges skal den bare spædes op med vand, og tilsættes fyld.
Jeg har kigget på mange, men vender tilbage til den her hver gang :-)
Min plan er at koge en fersk kylling med alt det der står i opskriften, og når den er mør, plukke kødet af og lægge skroget tilbage i gryden og simre videre…….
Men skal skal jeg mon si suppen inden den koger ind, eller skal jeg først si når den er færdig?
Det handler om at det skal fylde så lidt som muligt i fryseren, og derfor regner jeg med at koge godt ind, og så spæde op med vand og måske lidt friske krydderurter, forårsløg, kyllingekød og suppestjerner når den skal serveres.
Vi skal bruge den som et varmt tilbud på vores Team Rynkeby DK-rundt tur i uge 28, og hvis ikke vejret bliver suppeegnet, så kommer det bare hjem i min egen fryser :-)
Hej Lisbeth
Hvis du blot skummer godt af for skum og diverse der flyder op, så behøver du ikke sigte den før skroget koges ind.
Når skroget har kogt vil jeg anbefale at sigte den, inden den koges ind.
Lyder som en skøn plan og jeg håber I får et herligt arrangement!
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Jeg er i tvivl om hvorvidt “1 1/2 l vand” skal forstås som 1 gange 0,5L vand eller som 1,5L vand – hvilken fortolkning er korrekt?
1 1/2 liter er lig med 1,5 liter :)
– ellers ville jeg skrive 1/2 l eller 5 dl hvis det var 0,5 liter.
Kh AC
Jeg har planlagt denne suppe til i morgen, men jeg tænker, jeg vil prøve at erstatte grønkålen med friske brændenælder og skvalderkål. Det kan vel ikke gå helt galt?
Det lyder lækkert og jeg er sikker på at det vil gå helt fint.
Blev det godt?
Kh Ann-Christine