Speltotto med ærter og citron
Speltotto er en perfekt sommerret og er vidunderlig, både som en lille lækker forret før grillen tændes, eller på en dag hvor man fx gerne vil have koldskål til dessert (aka hovedret). Lav gerne en større portion og nyd speltotto dagen efter til frokost eller i madpakken.
Vi spiser sådan en skål speltotto med friske salater til, ekstra mange friske ærter og andet grønt. Det mætter ret meget, så jeg er til små portioner i dette tilfælde – lidt men til gengæld utrolig godt!
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Speltotto med ærter og citron
- 200 g speltkerner
- 1 dl hvidvin
- 1,30 liter grøntsagsbouillon
- 100 g parmesan, friskrevet
- 200 g friske ærter, bælgede
- 1 øko citron, saft og skal herfra
- 30 g parmesan, friskrevet - til servering
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Skyl speltkernerne og kom dem i en gryde sammen hvidvin og halvdelen af grøntsagsboullion.
Kog op under omrøring og lad det derefter simre til speltkernerne har suget væsken til sig. Tilsæt mere væske og rør løbende, smag til og når speltkernerne er lækre og stadig med lidt bid tages gryden af varmen.
Rør parmesan i og smag til med saften fra citronen og fintrevet citronskal, salt og friskkværnet peber. Rør 2/3 af de friske ærter i retten.
Anret med resten af ærterne, flager af parmesan og fintrevet citronskal.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Bruger jævnligt din side og dine dejlige opskrifter. Tak for dem.
Jeg må dog lige kommentere på denne opskrift, som jeg var lige ved at bruge til middag med vegetarer. Men den går jo ikke, når du bruger kyllingefond. Det ville de blive ked af at få.
Med venlig hilsen
Louise
Du kan fint erstatte kylling fond med grøntsagsfond, det skriver jeg lige tydeligere ind nu :)
Har aldrig prøvet en korn Otto, men det skal a vist prøves. Har selv en opskrift på ærterisotto med frosne ærter, som også er rigtig lækker. Når jeg har rester der ikke rækker til os alle 5, laver jeg nogle gange “klatkager” af resten. De smager også skønt, både som hapser i madpakken og som pålæg.
Må ud og finde friske ærter…ha en rigtig god ferie, håber solen skinner hos jer.
Kærlig hilsen
Anne-Marie
Super god ide med klatkager af otto varianter, det skal jeg da prøve :)
Vi stornyder ferien – i solskin og regn.
Kh Ann-Christine
Åhh hvor ser det bare lækkert ud, det burde næsten prøves af :-)
God fornøjelse :) Det kan varmt anbefales