Svesker og abrikoser i Portvin
Svesker og abrikoser i portvin er en dejlig nem opskrift og en julet ret, som kan anvendes til rigtig meget skønt i juletiden.
Prøv at servere dem i en lille skål til selve julemiddagen, særligt hvis I får and eller gås med svesker eller abrikos. Sådan en lille sød krydret sag er dejlig til, på samme måde som mange servere ribsgele til julemaden.
Svesker og abrikos i portvin er også skøn i dessertkøkkenet og til konfekt. Man kan spise dem med en god vaniljeis, servere dem i en vidunderlig trifli, hakke dem fint og kom i marcipan eller anden konfekt eller man kan blende sveskerne og abrikoserne og servere dem som en krydret puré til ostebordet.
Prøv også: opskrift på kanelis >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 1 portion
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Svesker og abrikoser i Portvin
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 150 g svesker
- 150 g tørrede abrikoser
- 1 øko appelsin, fintrevet skal og saft
- 2 spsk lys sirup
- 1 kanelstang
- 2 hele nelliker
- 1 dl portvin
Kom svesker, abrikos, appelsinsaft, appelsinskal i tynde strimler (uden den hvide hinde), sirup, kanelstang og nelliker i en gryde. Kog langsomt op og lad det simre ved svag varme under låg i 15 minutter.
Lag gryden af varmen og hæld svesker, abrikos og væde i et skoldet rent glas. Hæld portvin over og lad det trække i minimum 1 dag.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Nu er jeg gået i gang. Hvornår skal skallen bruges?
Har taget chancen og revet den ned sammen med det andet. 😃
Hej Winnie
Det er så fint! Den skal også bare i lagen – det er opdateret nu.
God fornøjelse og glædelig jul
Kh Ann-Christine
Hej Valdemarsro
Tak for dine inspirerende opskrifter .
Bare lige for en sikkerheds skyld – i opskriften står der at sveskerne skal “koge” – men det skal abrikoserne vel også ?
Mange jule hilsner
Hej Vibeke
Det var godt du så det og lige skriver, det er rettet nu :)
God fornøjelse og tusind tak for din søde hilsen
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine. ELSKER dine opskrifter, og du er vel med nærmest hver anden gang jeg kaster mig ud i noget nyt :-)
Lige et hurtigt spørgsmål – skal det være LYS sirup? For har mørk sirup på lager :-)
Kh Torben
Hej Torben
Mange tak for din søde hilsen, det er pænt af dig at skrive det og jeg er rigtig glad for du har glæde af mine opskrifter!
Man kan fint bruge en mørk sirup, det giver blot en lidt mørkere og ekstra krydret smag.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine