Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/tortilla-aeggewrap/ Frokost Morgenmad

Tortilla æggewrap med spinat og chorizo

Tortilla Æggewrap er en fyldig, mættende og nærende morgenmad eller frokostret.

En ret som denne wrap med æg, kan jeg som regel altid trylle frem, da ingredienserne er en del af vores basislager. Vi har næsten altid færdiglavede tortillas på lager, da det er godt til hurtig aftensmad på travle hverdage og genialt til restemad, når man lige skal have tømt ud i grøntskuffen.

Her er det krydret chorizo, spinat, lidt smeltet ost og æg i en sprød wrap, det smager fantastisk og mætter godt og længe. Samtidig tager det ikke længere tid at lave, end at det godt kan tilberedes på en hverdagsmorgen, hvis man blot står 15 minutter før op. Tortilla æggewrap er også en god frokostret, og man kan fint dele den i to og servere med en salat eller råkost for mere grønt.

Prøv også: opskrift på fransk omelet >>

Tortilla æggewrap med spinat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT20MPT20M1
Ingredienser
  • 0,50 løg, finthakket
  • 1 spsk soltørrede tomater i olie, finthakkede
  • 25 g chorizo, i små tern
  • 50 g baby spinat, grofthakket
  • 2 æg, sammenpiskede
  • 1 spsk olivenolie, til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering
  • 2 spsk persille, finthakket
Fremgangsmåde

Sauter løg, soltørrede tomater og chorizo på en pande ved middelvarme, til løgene er bløde. Rør spinaten sammen med de sammenpiskede æg og kom blandingen på panden. Rør hurtigt rundt og saml æggemassen på midten af panden.

Riv cheddarosten over og drys med lidt salt og peber.

Læg tortilla oven på og tryk ned på den, så den smelter sammen med æggemassen og osten. Vend den om, så brødsiden er ned mod panden og fold først siderne ind, rul dernæst tortillaen sammen om fyldet ala en burrito.

Steg den gylden på alle sider og server med et drys finthakket persille.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad