Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/cookies-med-skumfiduser/ Cookies og Småkager Juleopskrifter, Kager, Kager og søde sager, Studenterfester og studenterkørsel

Cookies med skumfiduser

Opskrift på uimodståelige cookies med skumfiduser

De er geniale. For det første smager de helt fortryllende, er super nemme at bage og så kan de rå dejkugler fryses ned, så dejen kan deles i to og der kan bages en plade ekstra nemme cookies en dag, man lige får lyst til lidt lækkert eller får uventede gæster på besøg.

Det giver en skøn sej konsistens med skumfiduser i disse cookies, men de små skumfiduser kan undværes og kagerne kan bages uden.

Prøv også: opskrift på cookies med chokolade og nødder >>

PT45MPT20M16

Cookies med skumfiduser

Tid i alt45 min.
Arbejdstid20 min.
Holdbarhed4 dage
Kan frysesJa
Antal16 stk.
Ingredienser
  • 100 g hasselnødder, grofthakkede
  • 150 g smør, stuetemperet
  • 130 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 2 æg
  • 220 g hvedemel
  • 0,50 tsk vaniljesukker
  • 0,50 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 100 g mørk chokolade, grofthakket
  • 75 g mælkechokolade, grofthakket
  • 40 g skumfiduser, ministørrelse
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 175 grader varmluft, sæt hasselnødderne i ovnen mens den varmer op og tag dem ud, så snart hinderne bliver sprøde og sprækker lidt. Gnid dem i et rent klæde til hinderne falder af og hak dem groft. Sæt dem til side til senere.

Pisk smør, sukker og farin sammen. Tilsæt et æg ad gangen og pisk, til det har en ensartet konsistens.

Rør hvedemel, vaniljesukker, bagepulver og salt sammen, sigt det i dejen og rør det godt sammen. Tilsæt chokolade, hasselnødder og skumfiduser og vend det hele godt rundt i dejen.

Form kugler og placer dem på to bageplader med bagepapir. Giv dem et lille tryk. Sørg for, at der er god afstand mellem dem, da de flyder ud under bagningen.

Bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 13-15 minutter, til de er gyldne, men stadig lidt bløde i midten.

Lad de friskbagte cookies med skumfiduser køle lidt af på bagepladen, inden de sættes på en bagerist.