Her har være stille i weekenden, vi har været en tur i Jylland hos bedsteforældrene, hvor vi er blevet forkælet og haft stor, stor glæde af deres mægtige kælkebakke, som var beklædt med knitrende hvidt sne.
I aften skal vi have en rigtig Lady og Vagabonden ret og som er et kæmpe his hos Johan og Julie. Den perfekte kombination af spaghetti, krydrede små kødboller, smagfuld tomatsauce og de små hvide kugler af frisk mozarellaost. De elsker det. Og Martin og jeg elsker det – og vi elsker også at det er en super fin måde at få børnene til at spise både broccoli, bladselleri og andre sunde grøntsager. Grøntsager skjult i tomatsauce. Opskriften er til inspiration, for der kan bruges et væld af grøntsager, det vigtigste er blot tomatpure til at overdøve smagen, hvis du forstår ;) Jeg plejer at lave en k æ m p e stor portion, og fryser det ned i mindre portioner, så er der til de dage, hvor vi hellere vil bygge togbane og lave perleplader end lave aftensmad. I dag er en af de dage, kan jeg allerede afsløre.
Opskriften på en kæmpe portion tomatsauce kunne fx se sådan ud:
- 1 broccoli, skåret i stykker a omkring 2 cm
- 1 squash, revet
- 2 løg, fint hakket
- 2 fed hvidløg, fint hakket
- 5 gulerødder, revet
- 2 stængler bladselleri, finthakket
- 5 ds flåede tomater
- 3-6 dåser tomatpure (start med 3 og smag til med mere tomatpuré)
- 2 spsk oregano, evt mere
- 2 tsk salt
- friskkværnet peber
- 1 spsk olivenolie
Løg og hvidløg sauteres i en stor gryde i olivenolie ved middelvarme. De skal blot lige være bløde og klare. Tilsæt alle de andre ingredienser, start dog kun med 3 ds tomatpure. Rør godt rundt og kog op. Sæt låg på og lad det simre i 5-8 minutter under låg. Blend saucen rigtig godt og grundigt. SMAG til. Er den for grøntsagsagtig? Tilbage på kogepladen og tilsæt mere tomatpure og evt mere flåede tomater, oregano, måske lidt chili, måske lidt mere salt.
Opskrift på krydrede kødboller
- 250 g oksekød
- 1 tsk tørret timian, eller 1/2 dl fint hakket friske krydderurter
- 1 spsk friskrevet parmesan
- 1/2 tsk salt
- friskkværnet peber
- 1/2 l grøntsagsboullion
Bland ingredienserne godt sammen, form dem til kødboller. Kog bouillion op i en gryde og kom kødbollerne i. Lad dem koge i et minut, fisk dem op igen og kom dem i den varme tomatsauce, hvor de står og simre med i 5 minutter inden de serveret med spaghetti og friske kugler af mozzarella (eller små snebolde, som vi kalder det i disse dage)


















Du har tomatpure på 2 gange. er en af dem noget andet? ellers vil jeg da mene det havde været nemmere at skrive 8-11 ds tomatpure, hvilket lyder af meget.
Det var en fejl og er rettet
Du har ret, det er super god boerne- og voksenmad. Laver den selv engang imellem, dog med halv kalv- og grisekoed. Servere ofte raastegte kartofler til :-)
God ide at kombinere kødet med halv kalv og gris. Det skal jeg prøve.
Det ser ikke dårligt ud med de mozarellakugler – mums! Det må prøves :)
Ja, det er ret fint, ik´ ;)
Så fik jeg lige aftensmaden til fredag på plads :-) tak for inspiration
Det var så lidt da ;-)
Hej AC
Det lyder som en kanon lækker opskrift. Men jeg faldt over en anden opskrift på nettet her den anden dag. Har du prøvet at bruge 1/2 hakket oksekød og 1/2 Kalv-/svinekød, og bruge friske brødkrummer til kødbollerne? og så bruge 1/3 dl balsamicoeddike i tomatsaucen.. Det smager fantastisk :)
Fed Madblog du har
mvh
N
Kære AC
Tusind tak for en lækker blog og fede opskrifter! Jeg er dagligt herinde og lure, da jeg selv blogger, men kun lige er startet ud! Tjek gerne http://www.bagenymfen.wordpress.com :) Jeg vil gerne linke til dig, hvis jeg må?
Jeg prøvede din sunde og gode version af tomatsovsen igår aftes, dog med basilikum og pecorino ost (det var det, jeg havde). Den er et hit, så jeg er glad for, at portionen er så stor. Nu vil jeg være opfindsom med resten af portionen i løbet af de næste dage. Måske du har gode forslag til, hvad man ellers kan bruge den til? Jeg tænker tomatsuppe, pizza eller ravioli :)
Bedste hilsner
Katrine
Kære Katrine,
Tak for din søde kommentar og sikke en fin blog du har startet. Og ja, du må meget gerne linke til mig – tak for det! :)
Jeg synes det lyder som skønne forslag til brug af tomatsaucen, jeg ville også bruge den til pizza, pasta, ravioli eller måske i sandwich …
Den kan også sagtens fryses ned
Kh Ann-Christine
Du blender ikke tomatsaucen?
I øvrigt en helt fantastisk blog du har her – vi harlevet af dine opskrifter de sidste par uge :o)
Jo, det gør jeg -ellers opdager de grøntsagerne ;)
Jeg blender tomatsaucen efter den har kogt i 5-8 minutter og smager den så til derefter.
Det er rigtig dejligt at høre at I kan bruge mine opskrifter, det er jeg super glad for :) Tak for de søde ord!
Ja det står der jo også kan jeg se – det er bare mig der sidder og halvsover :o))
Det er da helt okay, det puttede sig også lidt i teksten ;)
FANTASTISK ret!!!
Ganske enkelt…. -Vi elsker den i vores familie… Bestemt en livret, blandt vores 2 krudtugler! Skøn smagsoplevelse, specielt for Alberte på 11 mdr. ;)
Hvor er det dejligt at høre :) Det er også en familiefavorit herhjemme