Æbleflæsk
Æbleflæsk er en herlig ret fra det klassiske danske køkken.
De salte stykker sprøde flæsk med de søde bagte æblebåde er virkelig et dejligt match og det er skønt både at spise den til julefrokosten og at have som en fast tradition på valgaftener som en god gang valgflæsk.
Jeg laver æbleflæsk lidt mere rustik end den traditionelle med mosede æbler, da jeg godt kan lidt, at æblerne har bid og at man kan se at det er æbler.
Prøv også: opskrift på stegt flæsk med persillesauce >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Æbleflæsk
- 10 skiver flæsk
- 4 æble, i både
- 1 håndfuld persille
- flagesalt
- sort peber, friskkværnet
- Tilbehør
- 4 skiver rugbrød
- 1 tsk smør, til brødet
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Drys flæsket med salt og peber på begge sider og læg dem på en rist. Sæt risten i ovnen med en bradepande under. Læg et stykke bagepapir i bunden af bradepanden, så den er nemmere at gøre ren.
Steg flæsket i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 45 minutter. Skru evt. op til 220 grader til sidst for ekstra sprødhed.
Læg flæskeskiverne på et stykke fedtsugende papir. Hæld fedtet fra bradepanden på en pande og varm op til middelhøj varme. Steg æblestykkerne på panden i fedtet, vend dem forsigtigt et par gange uden at mose dem. De skal være let bløde og gennemvarme.
Kom æblerne i en sigte og lad dem dryppe godt af.
Server på et fad sammen med det stegte flæsk.
Drys med persille og spis med rugbrød til.
Hej.
Dejligt med æbleflæsk, men hvilke en slags flæsk køber du?
Med venlig hilsen Hanne
Hej Hanne,
Jeg køber altid økologisk flæsk, enten fra fx friland, eller andet øko mærke i supermarkedet, eller fra en af de gode gårdbutikker der er i nærheden (fx troldgaarden eller johannesminde)
Kh AC
Jeg har lige købt din bog Aftensmad til min voksne datter og den vakte vild jubel. Mit spørgsmål gælder din opskrift på Æbleflæsk, som jeg har tænkt skal være en af retterne til julefrokosten 1. juledag. Jeg har tænkt mig at lave den dagen i forvejen og så lune den op. Vil det være en god ide og hvordan vil du gribe sagen an ? En kun lidt køkkenvant mand på 73, der elsker at lave mad og vil stå for julefrokosten selv. (Har de seneste år fået maden udefra). Vh John
Hej John,
Hvor er det dejligt at høre!
Jeg tænker umiddelbart at de sprøde flæskestykker måske kan blive bløde af at stå til dagen efter, men har ikke selv testet det af. Måske du kan teste med en pakke flæsk allerede nu, og se hvordan de bliver af at stå til dagen efter og om de evt kan blive sprøde igen ved at give dem 15 minutter i ovnen ved 230 grader varmluft dagen efter? Det tror jeg at jeg selv ville teste af, for at være på den sikre side på selve dagen.
Uanset, så vil du ihvertfald fint kunne lave æblerne dagen før og blot lune dem inden servering med flæsk.
Rigtig god fornøjelse med julefrokosten.
Kh AC
Den vil jeg prøve! Hvilken æblesort bruger du?
Mvh.
Anette
Belle de boskop er de bedste
Lyder mærkeligt.at der ikke er løg med i retten
Det er jo blot en smagssag, du kan fint sautere løg og komme dem ved, hvis du synes :)
Rigtig glædelig jul
Kh Ann-Christine
Jeg har lavet min egen version
Flæsk
Æbler
Løg
Spidskål
Gulerødder
Salt peber og spidskommen
Din version lyder også lækker, tak for at dele
Kh Ann-Christine