Beef Wellington
Den lækre klassiker Beef Wellington er en klassisk engelsk ret med oksekød, svampe, skinke og sprød butterdej.
Det smager vidunderligt og selv om der er en del trin i opskriften, så er retten nu ikke vanskelig at tilberede. En del af den kan tilberedes og laves i forvejen, hvilket blot gør den skønne ret endnu mere skøn til festlige middage, som fx nytårsaften.
Prøv også: mine bedste opskrifter til nytårsaften >>
Arbejdstid 60 min.
Antal 6 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Beef Wellington
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 kg oksemørbrad
- 2 spsk grov sennep
- 1 spsk dijon sennep
- 500 g champignon, i skiver
- 2 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1 tsk tørret timian
- 1 tsk trøffeltapenade, eller trøffelolie
- 140 g serranoskinke
- 400 g butterdej
- 1 æg, sammenpisket
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk olivenolie, til stegning
- 1 spsk smør, til stegning
Puds mørbraden af for sener og sørg for at den er ensartet i tykkelse og form, hvis den er mindre i enderne, så skær disse fra og gem dem til en anden ret. Dup mørbraden med køkkenrulle. Lad kødet hvile på køkkenbordet i en halv time og dup den godt af igen.
Varm en pande op med olie. Kom smør på og lad det bruse af. Brun mørbraden godt af på alle sider, til den har fået en flot stegeskorpe. Tag af varmen, krydr med salt og friskkværnet peber og smør den op med dijonsennep og fuldkornssennep. Lad den hvile på et skærebræt, mens den trækker smag.
Kom lidt ekstra olie på panden og rist champignon ved høj varme til de har en smuk gylden stegeskorpe. Skru lidt ned for varmen og sauter løg, hvidløg og timian sammen med de ristede svampe til løgene er bløde. Tag af varmen og hak svampe- og løgblandingen fint. Kom lidt trøffeltapenade eller trøffelolie i svampeblandingen og smag til med salt og friskkværnet peber.
Kom et stykke husholdningsfilm på køkkenbordet og fordel serranoskinken på filmen, så hvert stykke ligger en cm ind over det næste. Fordel derefter svampe- og løgblandingen på i et ensartet lag. Læg oksemørbraden på, rul den sammen til en stramt indpakket pakke, luk enderne med skinke. Brug husholdningsfilmen som støtte til at få mørbraden flot og stramt pakket ind.
Mørbraden kan nu sættes på køl natten over pakket ind i film eller man kan gå direkte videre til næste trin i opskriften.
Butterdejsindpakning
Læg butterdej på et stort skærebræt. Fjern filmen og dup skinken omkring mørbraden tør for eventuel væde og læg den indpakkede mørbrad på butterdejen. Fold butterdejen stramt omkring den indpakkede mørbrad og luk enderne godt. Læg den på et stykke bagepapir i et ovnfast fad med lukningen vendt ned.
Pensl med sammenpisket æg og skær evt mønster i butterdejen meden skarp kniv.
Bagning af Beef Wellington
Sæt stegen i en forvarmet ovn ved 225 grader varmluft og skru straks ned til 190 grader. Bag i 30-4o minutter til butterdejen er gyldensprød og mørbraden har en kernetemperatur på omkring 56 grader. Lad stegen hvile i 15 minutter og skær derefter ud i tykke skiver af 1,5 cm med en skarp kokkekniv eller brødkniv.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg har valgt kalvemørbrad, men hvad så med stegetiden? Bitterdejen skal jo gerne blive gylden/ sprød uden af mørbraden bliver gennemstegt.
Mvh Annette
Hej Annette
jeg ville bruge et stegetermometer og evt en smule højere temperatur, så butterdejen bliver godt sprød. Jeg har ikke testet tid for kalvemørbrad, men mon ikke det vil være omkring 20-25 minutter.
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Kan man lave Wellington uden butterdejen
Hej Jesper
Det synes jeg ikke rigtig vil fungere, så ville jeg vælge at tilberede oksemørbraden på anden vis.
God fornøjelse og godt nytår
Kh Ann-Christine
Kan mørbraden steges let dagen før, og fyld og seranoskinke pakkes omkring ,og trække til dagen efter ?
Hej Ulla
Ja, det kan du fint. Det gør jeg også selv – det er beskrevet nederst i afsnittet lige over overskriften med butterdejsindpakning,
Kh Ann-Christine
Hejsa og godt nytår
Hvis du laver den klar dagen før eller timer før du skal lave den! Sætter du den så ind med det samme fra køleskabet? Tænker det må være det da 30-40 min er ret længe
Hej Lasse
Ja, det gør jeg faktisk. Normalt ville jeg tage en mørbradssteg ud af køleskabet mindst en time før den skal tilberedes. Men jeg synes det fungere bedst at bage denne direkte fra køkeskabet, pga indpakningen.
Godt nytår
Kh Ann-Christine