Hasselback kartofler


Hasselback kartofler er en af mine yndlingsmåder at servere en kartoffel på, og den passer jo virkelig godt til mange retter i det danske køkken.
Jeg laver de sprøde, sprøde ovnbagte hasselback kartofler med den traditionelle smag af smør (selvfølgelig) og dertil gode lækre krydderurter fra haven og et strejf af hvidløg.
Det kan varmt anbefales og gør sig fantastisk som tilbehør til mange gode retter. Året rundt.
Prøv også: min opskrift på lækre flødekartofler >>
Arbejdstid 25 min.
Antal 4 pers.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Hasselback kartofler
- 1 kg kartofler
- 50 g smør
- 2 spsk frisk rosmarin, finthakket
- 2 spsk frisk timian, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 1,50 tsk flagesalt
- Derudover
- 0,50 håndfuld frisk rosmarin, til servering
- 0,50 håndfuld frisk timian, til servering
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter

Smelt smør i en gryde ved mellemvarme og tilføj hvidløg og krydderurter.
Skru lidt ned for varmen og lad det stå i gryden.
Skræl kartoflerne og skær et lille stykke af hver, så de får en bund, som de kan stå stabilet på. Skær tynde skiver ca 2/3 ned i kartoflen. Læg evt kartoflerne mellem skaftet på to grydeskeer, så undgår man nemt at skære hele vejen igennem kartoflen.
Placer kartoflerne tæt i et smurt ovnfastfad.
Pensl alle kartoflerne med smørblandingen og sæt kartoflerne i en forvarmet ovn ved 180 g varmluft.
Bag kartoflerne i ca en time og pensl ca 3-4 gange undervejs med smør og krydderiblandingen. Drys til sidst med salt og server de sprøde varme kartofler, når de er gyldenbrune på toppen.
Anret med friske rosmarin og timiankviste og et lille drys flagesalt.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Kære Ann-Christine.
Jeg får en del gæster i weekenden, og har tænkt mig at servere disse sammen med en helstegt mørbrad. Da jeg er lidt ny i at lave sådan en type mad, har jeg et spørgsmål. Mørbraden skal have ca. en halv time ved 200 grader. Kan disse kartofler godt klare 200 grader en del af tiden, hvis de blot er inde i lidt mindre tid end den anbefalede time?
KH Cecilie
Hej Cecilie,
Ja, det kan du sagtens. Du kan evt sætte dem på rillen under og blot give dem 10 minutter mindre end i opskriften. Når mørbraden hviler kan du give dem lidt længere tid, så de bliver sprøde på ydersiden og møre inden i.
Kh Ann-Christine
Jeg skal have en del gæster og vil serverer hasselback kartofler. Kan jeg lave dem i forvejen, og så varme dem i ovnen efterhånden som der er brug for dem.
Jeg synes de er godt at spise kolde, hvis der er rester, men ikke at varme dem op igen :)
Du kan skrælle dem, skære riller i dem og stille dem i store gryder med koldt vand dagen før.
Ved tilberedning skal de tørres godt af og kan derefter sættes tæt i en eller flere store bradepander.
Kh Ann-Christine
I found your recipe online, and Google translate helped me read the directions in English. I haven’t made your version yet. Tonight I made a recipe in the book the Joy of Cooking. I used olive oil, garlic, fresh herbs (rosemary, thyme, and sage), and salt and pepper. Next time I will try them with butter as your recipe does.
(My name looks Danish, yes. My great grandfather came from Denmark in the 1800’s.)