Pretzel
Pretzel er lækre bløde kringler med saltdrys, som smager himmelsk serveret til suppe, varme simreretter eller bare til at nyde friskbagt og lunt.
Der er bare noget enormt hyggeligt ved den fine kringleform på disse brød. Det emmer for mig at efterårsdage og tid til hyggelige retter, og så minder det naturligvis også om mange dejlige rejser i Tyskland og Østrig, hvor Pretzels – på tysk; Brezel – kan købes mange steder.
De er nemme at lave selv og lige som bagels, så skal de koges før de bages. Det giver en helt særlig krumme til brødet, som er virkelig lækker.
Prøv også: flere opskrifter på madbrød >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 4 stk.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pretzel
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 3 dl mælk, stuetempereret
- 15 g gær
- 1 spsk sukker
- 1 tsk salt
- 50 g smør
- 460 g hvedemel
- til kogning
- 3 spsk natron
- 1 liter vand
- Topping
- 1 spsk flagesalt, eller havsalt
Opløs gæren i en skål med stuetempereret mælk. Tilsæt sukker, salt og stuetempereret smeltet smør, samt hvedemel. Rør dejen godt sammen, gerne på en røremaskine i 10 minutter, til dejen er blank og glat. Kom dejen i en skål, med et klæde over og lad dejen hæve i en time på køkkenbordet.
Skær dejen ud i lige store stykker og rul hver stykke dej til en pølse på et melstrøet bord. Rul hvert dejstykke til en tynd pølse, som er en smule tykkere på midten end i enderne. Form til en kringle, som på billedet. Læg kringlerne på et stykke bagepapir, og lad dem efterhæve med et klæde over i yderligere 45 minutter.
Bring en gryde med vand i kog og tilsæt natron. Kog 2 kringler ad gangen i 30 sekunder. Tag dem op med en hulske og læg dem på en bageplade med bagepapir. Drys de friskkogte kringler med flagesalt eller havsalt.
Bag kringlerne i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i cirka 20-25 minutter til de er gyldne.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hejsa ☺️ når kringlen er formet og de ligger og efter hæver bliver de fine og tykke. Men så snart du rør ved dem og putter dem i vandet – så falder de sammen igen …. Hvad kan man gøre for at holde dem luftige?
Hej Camilla
Jeg oplever ikke selv de falder sammen når de kommer i det kogende vand. Men kan de enten have hævet for længe, så de falder sammen når de bliver “håndteret” på vej i vandet?
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine,
Hvis nu jeg vil dele dejen op i mindre portioner, så jeg fik 16stk i stedet, hvor lang tid ville de så skulle koge?
Stadig de 30sek?
Og hvad vil du vurdere bagetid til?
På forhånd tak.
Mvh Mette
Hej Mette
jeg vil tro de skal koges nogenlunde samme tid, og bagetiden vil nok være 15-18 minutter – hold øje med dem efter 12 minutter i ovnen :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Super 👍. Tak for svar.🤩
Hej skal de først koges og så i ovn?
Ja, det skal de :)
God fornøjelse
Kh Ann-Christine