TexMex Mac and Cheese
Opskrift på vegetarisk TexMex Mac and Cheese som er virkelig smovset og lækker.
Perfekt til dage hvor mange trænger til noget smovset og hyggeligt at spise, fyldt med smag og krydderier. Jeg bager den i ovnen, så osten kan gratinere retten og det bliver simpelthen så lækkert, med de sprøde knuste nachos drysset over. Man skal ikke lade sig skræmme af ingredienslisten, for langt det meste er blot krydderier, og basisingredienser som løg, hvidløg og den slags gode sager, som mange af os har i forvejen.
Mac and Cheese er et hit hos mine børn og denne vegetariske TexMex udgave er ingen undtagelse.
Prøv også: mac and cheese med squash og spinat >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
TexMex Mac and Cheese
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 1 løg, finthakket
- 3 fed hvidløg, fintrevet
- 6 dl grøntsagsbouillon
- 350 g macaroni
- 1 rød peberfrugt, skåret i små tern
- 200 g majs
- 30 g soltørrede tomater i olie, finthakkede
- 1 spsk jalapenos, finthakkede
- 1 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 1 tsk sød paprika
- 1 tsk røget paprika
- 1 dåse sorte bønner, drænet og skyllet
- 150 g cheddar, friskrevet
- 75 g naturel flødeost
- 100 g nachos, knust
- 1 spsk stegeolie, til stegning
- 5 g smør, til fadet
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 2 spsk sriracha chilisauce
- 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket
Sauter løg og hvidløg i en gryde med smør, til løgene er bløde.
Tilsæt grøntsagsbouillon og macaroni og rør det godt igennem og lad det simre under låg i 3-4 minutter. Kom peberfrugt, majskerner, soltørrede tomater, jalapenos, krydderier og sorte bønner i gryden og rør det godt sammen.
Vend cheddar (gem en lille håndfuld cheddar til gratineringen) og flødeost i retten og kom den i et smurt ovnfast fad.
Fordel knust nachos og resten af den friskrevede cheddar over og bag i en forvarmet ovn ved 190 grader varmluft i cirka 10-15 minutter til osten er gylden.
Server med cremefraiche, et par dryp sriracha og frisk koriander.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.