Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/koldhaevede-speltboller/ Brød & Boller

Koldhævede speltboller

Opskrift på koldhævede speltboller med en rigtig god smag. Spelt er en gammel kornsort, som er næringsrig og har en lidt anden smag og bageevne end almindelig hvede.

Kornsmagen er lidt mere nøddeagtig og kommer særligt til udtryk efter koldhævning og så har spelt en anden glutenstruktur, som gør at bagværket ikke skal æltes så længe. Bollerne bliver heller ikke med store lufthuller, men er stadig lækre, lette, bløde og saftige.

Det er en af de deje, som man helst blot skal vende sammen i en skål og derefter lade den passe sig selv i køleskabet under hævning. Det gør det jo bare ekstra nemt at bage med spelt og smagen er skøn, så I kan godt glæde jer til en lækker omgang nybagte bløde boller.

Prøv også: opskrift på surdejsboller >>

Koldhævede speltboller
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT12HPT45M12

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • 10 g gær
  • 2 dl vand, stuetempereret
  • 3 dl yoghurt naturel
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk salt
  • 400 g sigtet speltmel
  • 200 g fuldkornsspeltmel
Fremgangsmåde

Rør gær ud i en skål med vand og kom yoghurt, honning, salt, speltmel og fuldkornsspeltmel i. Rør til dejen er en ensartet, klistret og blød dej.
Lad dejen stå overdækket på køkkenbordet i 30 minutter og sæt derefter i køleskabet natten over eller i minimum 8 timer.

Brug 2 skeer til at sætte bollerne i klatter på en bradepande med bagepapir – dejen skal ikke formes til boller. Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10 minutter. Skru derefter ovnen op til 230 grader og bag videre i 10 minutter mere til bollerne er gyldne og sprøde.

Lad bollerne køle af på en rist.

Føj til indkøbsseddel
Sæt på madplan
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad