Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chokoladeboller-med-kanel/ Boller Brød og Boller

Chokoladeboller med kanel

For nogle dage siden bagte jeg chokoladeboller med kanel. De blev særdeles godt modtaget hos Johan og Julie, skulle jeg hilse og sige! De smager også dejligt. Krydret og næsten lidt af jul. Jeg skal ihvertfald bage chokoladeboller igen til jul, måske til julemorgenbordet, serveret sammen med klatkager

Jeg er lige nu i København og om lidt vil jeg smutte en tur ud i det smukke vejr. Nyde byen, købe en kaffe og shoppe lidt. Tusind tak for jeres søde feedback i mit sidste indlæg, det er jeg enormt glad for ♥

PT5HPT15M10

Chokoladeboller med kanel

Tid i alt5 timer
Arbejdstid15 min.
Holdbarhed2 dage
Kan frysesJa
Antal10 stk.
Ingredienser
  • 3 dl vand
  • 20 g gær
  • 1 tsk flagesalt
  • 30 g havregryn, finvalset
  • 150 g grahamsmel
  • 50 g mørk chokolade, grofthakket
  • 2 tsk kanel
  • 180 g hvedemel
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

Rør vand og gær sammen i en skål.

Tilsæt salt , kanel, chokolade, havregryn og grahamsmel, rør godt rundt og rør derefter hvedemel i dejen,

Ælt dejen kortvarigt, den må gerne klistre lidt.

Dæk skålen med et låg eller et rent viskestykke. Lad det stå på køkkenbordet i 4-5 timer.

Form bollerne i den ønskede størrelse og lad dem hæve på en bageplade med bagepapir i 30 minutter.

Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 220 grader varmluft i 15-16 minutter.