Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/aeggesalat/

Æggesalat

En lækker æggesalat, som er en skøn og super nem opskrift og passer perfekt til alt fra hverdagsmåltider og madpakker til påskebordet og julefrokoster – for lige om hjørnet venter jo påskeferien. Vi har smugstartet og gjort klar til det helt store påskebord med skønne retter og forårsfestlig pynt til at dele med jer♡

Æggesalat er nemt at lave og man kan fint undlade bacon hvis det ikke lige er et hit. Jeg har gjort den ekstra gul med gurkemeje og toppet den med masser af skøn grøn karse. Sidstnævnte kan fint udskiftes eller suppleres op med finthakket purløg, som også smager dejligt til æggesalat

PT12M

Æggesalat

6-8 pers.     12 min.
6-8 pers.
Ingredienser
  • 7 æg
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 3 spsk. cremefraiche
  • 1-2 tsk karry
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 tsk. grov sennep eller dijon
  • flagesalt
  • Friskkværnet sort peber
  • 50-100 g bacon* stegt sprødt
  • karse til drys
  • + evt lidt hakket hårdkogt æg til pynt
Udskriv opskrift
12 min.
Fremgangsmåde

valdemarsro youtubeSe videoen, hvor jeg viser opskriften her>>

Kog æggene i en gryde med kogende vand i 8 minutter og lad dem derefter køle af i koldt vand.

Pil og hak æggene. Rør dressingen sammen af mayonnaise, cremefraiche, karry, gurkemeje (tilsæt mere, hvis æggesalaten ønskes mere gul) sennep, en spsk. fintklippet karse, en spsk. knust sprød bacon og smag godt til med salt og peber.

Vend de hakkede æg i dressingen og server i en skål med sprød bacon til og et gavmildt drys karse på toppen.

Tip til variation
Små tern af æbler, helt fintstrimlet porre eller finthakket forårsløg er virkelig også lækkert i en hjemmelavet æggesalat.