Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/bagels-med-skinkesalat/ Madpakker Studenterfester og studenterkørsel

Bagels med skinkesalat

Opskrift på lækre bagels med skinkesalat og syltede rødløg er et sikkert hit, uanset om jeg laver dem til den nemme aftensmad, til frokost, madpakke eller til en picnictur.

Jeg fylder de lækre bagels med sprød salat og karse, som smager virkelig dejligt sammen med min gode hjemmelavede skinke salat. Den er altid et hit og smager virkelig godt i sådan en enkel bagel med syltede rødløg, sprød salat og smovset skinkesalat. Der behøver ikke yderligere dressing, for skinkesalaten klarer den del.

Man kan bage bagels selv, eller købe nogle gode færdigbagte bagels, og har man allerede syltede rødløg på køl, så er det hurtigt at bikse en velsmagende sandwich sammen.

Prøv også: opskrift på bagels med kylling >>

Bagels med skinkesalat og syltede rødløg
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT45M8
Ingredienser
  • Syltede rødløg
  • 4 rødløg, i skiver
  • 2 dl æblecidereddike
  • 1 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk peberkorn
  • skinkesalat
  • 200 g skinke, kogt som fx landskinke
  • 3 spsk mayonnaise
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 0,50 rødløg, finthakket
  • 0,50 håndfuld purløg, finthakket
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1 tsk sød sennep
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering
  • 8 bagels
  • 70 g rucola
  • 1 bakke karse
Fremgangsmåde

Syltede rødløg
Skær løgene i tynde ringe og kom dem i et rent skoldet patentglas. Kog eddike, vand og sukker op i en gryde sammen med peberkorn og eventuelt krydderier til sukkerkornene er smeltet.

Hæld den kogende varme eddikeblanding over løgene, luk glasset og opbevar køligt.

Skinkesalat
Skær skinken i meget små tern eller hak den meget fint.

Vend mayo, cremefraiche, rødløg, purløg, dijonsennep, sød sennep, salt og peber sammen, rør skinken i og smag godt til.

Servering
Lun hver bagels, og fyld dem med skinkesalat, rucola, syltede rødløg og karse.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad