Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chorizo-boenner-i-krydret-tomatsauce/ Brunch Frokost, Morgenmad

Chorizo bønner i krydret tomatsauce på brød

En nem variation af den klassiske baked beans, med bønner i lækker krydret tomatsauce. Det er en virkelig lækker servering til brunch eller en morgenmad, hvor man trænger til noget varmende og komforthyggeligt!

Jeg serverer retten med gode skiver brød til, og så har man et nærende måltid, der mætter dejligt længe.

Hvor min opskrift på baked beans er i simremadskategorien og tager sin tid for at blive helt perfekt, så kan denne ret være klar til servering på omkring 30-40 minutter. Her tilbereder jeg nemlig det hele på en pande og har lavet en hurtigere version af den velkendte klassiker.

Prøv også: opskrift på fransk omelet >>

Chorizo bønner i krydret tomatsauce på brød
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4
Ingredienser
  • 30 g chorizo
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 40 g soltørrede tomater i olie
  • 1 dåse cannellini bønner
  • 400 g hakkede tomater
  • 1 tsk brun farin
  • 1 tsk sød paprika
  • 0,50 tsk røget paprika
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • 0,50 tsk chiliflager
  • 1 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • Pocheret æg
  • 4 æg
  • 1 spsk æblecidereddike
  • Til servering
  • 4 skiver brød
  • 0,50 dl persille, finthakket
Fremgangsmåde

Varm en pande op med olie ved middelvarme og sauter chorizo, løg, hvidløg og soltørrede tomater, til løgene er bløde. Tilsæt bønner, hakkede tomater, brun farin og krydderier og bring det i kog. Lad det simre i 4-5 minutter og smag godt til med salt og friskkværnet peber. Lad det simre svagt mens resten af retten tilberedes.

Pocheret æg
Bring en gryde med vand i kog. Slå hvert æg ud i en lille skål. Tilsæt æblecidereddike, når vandet koger og tag gryden af den direkte varme. Brug en ske eller piskeris til at lave en hvirvel rundt i vandet, så der kommer et hul i midten. Kom et æg i midten af hvirvlen og sæt gryden tilbage på varmen. Kog ægget i cirka 3 minutter, tag det forsigtigt op med en hulske og læg det på en tallerken – fortsæt på samme måde med de andre æg. Trim til sidst æggene med en skarp kniv, så de er flotte og glatte i overfladen.

Servering
Rist brødet og smør det med lidt smør. Fordel chorizo bønner i krydret tomatsauce på brødene, top med pocheret æg og drys med persille. Server straks.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad