Juleboller
Juleboller som er lækre, saftige og bløde med en herlig smag af julens krydderier, tørrede bær og nødder.
Man kan fylde de lækre hjemmebagte juleboller med flere tørrede frugter og nødder end jeg har gjort, men mængden her passede perfekt til os og mine børn er vilde med dem.
Lækre som helt almindelige hjemmebagte boller til morgenmad og eftermiddagshygge efter skoletid og en skøn måde at få lidt skønne julegodter i hverdagen, uden at det hele behøver være kager og konfekt.
Prøv også: alle mine bedste juleopskrifter her >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 16 stk.
Kan fryses Ja
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Juleboller
- 2 dl mælk, stuetempereret
- 25 g gær
- 2 æg
- 1 spsk sukker
- 1 æble, groftrevet
- 0,50 tsk salt
- 40 g valnødder, finthakket
- 40 g tranebær, finthakkede
- 100 g fuldkornshvedemel
- 350 g hvedemel
- 1 knivspids allehånde, stødt
- 1 tsk stødt kanel
- 0,50 tsk stødt nellike
- 1 tsk stødt kardemomme
- 50 g smør, blødt
- Derudover
- 1 æg, sammenpisket til pensling
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Rør mælk og gær sammen til gæret er opløst og tilsæt æg og sukker og rør det sammen. Tilsæt revet æble, salt, valnødder, tranebær og fuldkornsmel i blandingen og lad det stå et øjeblik.
Blandhvedemel med de stødte krydderier i en ren skål og smuldr smørret deri, til det er som en fin savsmuld.
Rør mel og smørblanding over i skålen med de andre ingredienser og ælt dejen godt sammen, den må gerne være en anelse klistret og kan fint æltes i hånden eller på maskine.
Stil dejen til hævning i en ren skål med et klæde over i en time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og form 16 boller, som sættes på en bradepande med bagepapir, sæt dem gerne lidt tæt med ca. en centimeter mellem bollerne.
Kom et rent viskestykke over og lad dem efterhæve i 1 1/2 time.
Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i cirka 20 minutter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Fin opskrift, men jeg får at vide, at der mangler sukat i “rigtige” juleboller.
Jeg ligger inde med noget sukat. Kan det tilføjes?
Mvh. Søren Mejl
Hej Søren
Ja, det kan du fint gøre! Det er også lækkert med sukat i julebollerne.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej.
Du skriver at man kan tilføje dadler og figner. Hvor meget vilndu i så fald tilføje og skal der tilføjes yderligere af det andet
Hej Pernille
Du kan fint tilføje 50 g i alt uden at ændre yderligere i opskriften :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Tak for hurtigt svar😊 det vil jeg prøve.
Vh Pernille
Hej. De ser lækre ud. Spiser man dem bare som de er? Eller skærer man dem over – og putter noget på?
Hej Per
Begge dele kan fungere fint. Jeg skære dem gerne op og servere med koldt smør.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine