Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/egg-florentine/

Egg Florentine og Royale

Eggs Florentine og Eggs Royale er en dejlig cafe ret, som er skøn at spise til brunch eller frokost.

Det er så dejligt at lave denne slags skønne klassikere hjemme i eget køkken og særligt, når de bliver så luksus lækre som denne ret er.

Eggs Florentine er den vegetariske udgave med spinat uden laks og Eggs Royale er med laks. Begge dele smager vidunderligt og jeg mikser dem gerne med både laks og spinat. De lune pandebagte muffins med røget laks, spinat, pocheret æg og cremet hollandaise. Uhm, det er luksuslækkert!

Prøv også: min opskrift på Croque Monsieur >>

PT10H

Egg Florentine

Tid i alt10 timer
Arbejdstid60 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • English muffins
  • 2 dl mælk
  • 15 g gær
  • 40 g smør, smeltet
  • 1 spsk sukker
  • 175 g hvedemel
  • 75 g fuldkornshvedemel
  • 0,50 tsk salt
  • Hollandaise
  • 2 æggeblomme
  • 150 g smør
  • 0,50 citron, saften herfra
  • 1 tsk dijon sennep
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Derudover
  • 120 g baby spinat
  • 4 æg
  • 1 tsk æblecidereddike
  • 4 skiver koldrøget laks
  • 1 håndfuld purløg, finthakket
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Fremgangsmåde

English Muffins
Rør gær ud i en skål med stuetempereret mælk til gæren er opløst

Rør smeltet smør, sukker, salt og fuldkornsmel i dejen og rør derefter hvedemel i lidt af gangen, indtil dejen er smidig, blød og lækker.

Sæt dejen i køleskabet overdækket med et rent klæde i 12-18 timer.

Tag dejen ud og tryk den lidt ud til cirka 1 cm i højden på køkkenbordet, drysset med groft mel. Udstik muffins med en udstikker på cirka 8 cm i diameter.

Bag bollerne på en tør pande ved middel varme i cirka 10-12 minutter på hver side. Hvis du er tvivl om de har fået nok, så kan de bages færdigt i ovnen ved 175 grader i 5 minutter.

Hollandaise
Smelt smør i en gryde over lav varme og hæld det derefter i et lille glas, lad vallen (bundfaldet) blive i gryden og kasser det.

Gør gryden ren og kom æggeblomme, citronsaft, dijon i gryden og pisk det godt med et piskeris over den laveste varme, til det tykner en smule. Gryden må endelig ikke stå på varmen, uden der piskes!

Hæld en smule smør i og pisk det godt ind, hvorefter resten af smørret langsomt piskes godt ind i saucen lidt efter lidt.

Smag til med salt og peber og tag gryden af varmen.

Pocheret æg
Sæt en gryde med vand i kog, og slå æggene ud i hver sit glas.

Kom lidt eddike i vandet, skrue ned for varmen, så vandet ikke koger for hårdt.  Lav en lille hvirvel i vandet med en ske og dump det ene æg derned, saml det hurtigt med en hulske og lad det småkoge i 4 minutter, hvorefter det tages op og trimmes, så det ser pænt ud. Fortsæt med de andre æg et ad gangen i det samme kogevand.

Spinat
Vend hurtigt spinat i smør på en varm pande, til det falder en anelse sammen og smag til med salt og peber.

Anretning
Anrette en halv english muffin på hver tallerken med spinat, et stykke laks, pocheret æg og et par skefulde hollandaise. Drys med purløg og lidt friskværnet sort peber.