Havregrynskager med luftig smørcreme


Hvor er de altså lækre disse knasende sprøde og søde havregrynskager, penslet med et lille lag mørk chokolade og derefter fyldt med den luftigste og lækreste smørcreme man kan drømme om.
En kop kaffe, en hyggestund med familien og en havregrynskage – mine børn var solgt, og Martin var også temmelig tilfreds med resultatet …
Havregrynskagerne kan sagtens spises uden smørcreme, og de kan også sagtens laves mindre i størrelsen, så man dosere dem i teske størrelse i stedet for i spiseske. Så får man nogle små fine havregrynskager og på et større kagebord vil det være en super fin løsning.
Prøv også at komme lidt revet appelsinskal i havregrynene, inden dejen røres sammen.
Havregrynskager
- 75 g smør
- 1/2 vaniljestang
- 125 g rørsukker (eller 100 g rørsukker og 25 g muscovado)
- 1 æg
- 1 tsk bagepulver
- 1 1/2 spsk hvedemel
- 125 g havregryn
- Smørcreme
- 1/2 vaniljestang
- 100 g sukker
- 1/2 dl vand
- 125 g blødt smør, stuetemperatur
- 1 æggeblomme
- 100 g mørk chokolade
Kom smør i en gryde og smelt det ved middelhøj varm.
Rør havregryn, mel, og bagepulver godt sammen.
Så snart smørret er smeltet tages det af varmen, og der røres sukker, vanilje og æg i blandingen. Rør godt rundt og rør derefter også havregrynsblandingen i.
Kom dejen på en bageplade med en spiseske i runde kugler – dejen flyder ud når de bliver bagt. Portionen passer til at der er 3 x 3 på pladen.
Bag i 8-12 minutter ved 175 grader varmluft – eller til de er brune i kanten.
Lad havregrynskagerne køle af.
Smørcreme
Kom sukker med vanilje og vand i en gryde og kog op, lad det koge til sukkeret smelter helt. Lad det køle ned til stuetemperatur.
Pisk smør og æggeblomme luftigt i en skål, hæld sukkersiruppen i blandingen, mens der fortsat piskes kraftigt indtil cremen er blød og ensartet.
Pensl havregrynskagerne med tempereret chokolade, lad det størkne og saml dem derefter med smørcreme.
Martin spurgte, for en halvanden månedstid siden mig, om det ikke var en ide at bage en omgang lækre havregrynskager til bloggen …
Selv om han ellers normalt ikke taler i koder, så tror jeg nu nok, at han i virkeligheden mente, om jeg ikke ville bage en havregrynskage til ham ♥ – men det er jo snedigt, at give bloggen skylden for trang til havregrynskager … selvom han benægter hårdnakket, at det var det han var ude på. Men da han spurgte igen ugen efter og for tredje gang i sidste uge – så taler det vist lidt for sig selv.
Jeg fortryder bestemt ikke at jeg bukkede under for efterspørgslen, for de blev simpelthen så lækre og helt perfekte.
‘En rigtig mums hyggekage’, sagde Julie.
Din emailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *
- Anette skrev:16. januar 2015 kl. 08:58
Det lyder lækkert – og skal prøves i weekenden. Jeg ville udskrive opskriften, men det er opskriften på bønnedeller der kommer når jeg klikker på linket ;-)
- Ann-Christine skrev:16. januar 2015 kl. 09:17
Det kan jeg da godt se, nu du siger det … tak for at du gjorde mig opmærksom på det – det får jeg lige kigget på :)
- Helle Villadsen skrev:16. januar 2015 kl. 09:07
Hejsa,
Hvormange får du ca af denne portion …
KH
Helle- Ann-Christine skrev:16. januar 2015 kl. 09:14
Det står i opskriften :) der bliver 9 havregrynsflager, så det passer med 4 samlede kager, og en ekstra. Du kan også sagtens lave dem en smule mindre end mine – og så prøve at ramme et lige antal :) Tag evt to plader i brug, da de flyder meget ud
Kh AC
- Sabrina skrev:16. januar 2015 kl. 09:08
Mangler der ikke noget i opskriften? Der står ikke hvor meget mel og bagepulver der skal i? :)
- Ann-Christine skrev:16. januar 2015 kl. 09:15
Taaak <3 Jeg havde åbentbart travlt med at komme videre til smørcremen, men det er opdateret nu ;)
- Charlotte skrev:16. januar 2015 kl. 09:36
Skal der kun 1 1/2 tsk hvedemed i?
Og tak for en dejlig blog med skønne opskrifter og dejlige historier fra jeres liv.
- Ann-Christine skrev:16. januar 2015 kl. 10:25
Hov det skulle være spsk … Tror lige jeg snupper en kop kaffe mere ;)
Og tusind tak for den søde hilsen
- Josefine skrev:16. januar 2015 kl. 11:43
Åh nej hvor ser det bare vildt godt ud! Jeg kan godt forstå din mands plageri ;-)
- Jane skrev:16. januar 2015 kl. 11:57
Og de er jo næsten glutenfri <3 Jeg elskede havregrynskager som barn. Jeg husker dem dog som om halvdelen var overtrukket med chokolade. Nu bliver jeg lige lidt lækkersulten her fra mit halvtriste pendlerliv med DSB ;-)
Og tak for i går!
- Ann-Christine skrev:17. januar 2015 kl. 06:56
Ja, det er de nemlig! Du skulle have haft en med i toget, til at gøre togturen lidt hyggeligere :)
Og selv mange tak :)
- Karina Rasmussen skrev:16. januar 2015 kl. 13:40
Hej. Det lyder lækkert. Mon ikke man kan bage kagerne i forvejen og så komme chokolade og smørcreme på den dag de skal bruges.
Karina - Inge skrev:16. januar 2015 kl. 13:44
Lækkert ser det ud, men det er den forkerte opskrift der kommer ud af printeren ;)
- Emma Howardse skrev:16. januar 2015 kl. 14:08
Mums! De skal laves.
Men når man trykker på ‘udskriv opskrift’ kommer opskriften på bønnedeller - Hanne K skrev:16. januar 2015 kl. 14:36
Hej
Kom da lige til at tænke på min mor (hun døde for mange år siden) hun bagte havregrynskager og vi har faktisk ikke fået dem i mange år.
Måske skulle jeg lave et par stykker :-)
God weekendKh
Hanne- Ann-Christine skrev:17. januar 2015 kl. 06:58
Ja, det kunne da være lidt hyggeligt :)
God weekend til dig også
Kh AC
- Maria skrev:16. januar 2015 kl. 20:27
TAK Ann-Christine! Min mor som desværre er død bagte sådan nogle kager, men jeg har ikke kunnet finde opskriften og har virkelig haft lyst til dem mange gange. Nu ved jeg hvad jeg skal lave i weekenden! God weekend!:-)
- Ann-Christine skrev:17. januar 2015 kl. 07:15
Hvor fint og jeg håber de smager lige som du ønsker dig dem :)
Rigtig god fornøjelse med dem og rigtig god weekend
Kh Ann-Christine
- Rikke skrev:17. januar 2015 kl. 10:25
Elsker havregrynskager, de er så meget barndom for mig. Hoppede nærmest af forventning når min mor lavede dem. Men havde helt glemt dem, tak for opfriskeren (til Martin ;-D) den oplevelse skal mine børn da helt klart have :-) så mi vi se, om det bliver en god barndomssmag for dem også.
KH Rikke- Ann-Christine skrev:19. januar 2015 kl. 08:54
Det kunne da være så hyggeligt :) Rigtig god fornøjelse med dem, Rikke
- Camilla skrev:19. januar 2015 kl. 11:22
Mine flød ikke rigtig ud! Jeg var nødt til at trykke på dem og give dem en tur mere i ovnen, da de eller ikke var færdigbagte i midten.. Jeg giver det et forsøg igen en anden gang og håber på et bedre resultat!
- Ann-Christine skrev:19. januar 2015 kl. 21:14
Hmm, mystisk … det ved jeg sørme ikke lige hvorfor de ikke gjorde :)
- Camilla skrev:20. januar 2015 kl. 08:40
Jeg tænker at det måske på en eller anden måde hænger sammen med, at jeg bruger en blanding af havregryn og rugflager.. Men det er vist en lille lommeteori.
- Ann-Christine skrev:21. januar 2015 kl. 22:01
Ja, det kan måske godt være det … kunne ellers godt forestille mig at rugflager ville give en skøn smag og struktur til kagerne, måske de lige skal trykkes lidt flade med rugflager i.
- Theresa skrev:22. januar 2015 kl. 20:43
De smagte HELT fantastisk, dog skilte smørcremen.. Hvordan kan det være?
- Ann-Christine skrev:23. januar 2015 kl. 16:13
Det skal jeg simpelthen ikke kunne sige, desværre …
- Malene Catling skrev:20. marts 2015 kl. 13:22
Hej!
Lækre kager!Ved du hvorfor man ikke kan søge denne opskrift frem i søgefeltet?
Håber I nyder jeres ferie :)
- Ann-Christine skrev:20. marts 2015 kl. 17:38
Tak :)
Jeg kan godt søge på den: http://www.valdemarsro.dk/?s=Havregrynskager
Kan det være en tastefejl der drillede?
Og vi stornyder rejsen, kan du tro! Det er virkelig fantastisk
Kh AC
- Jane skrev:19. juli 2015 kl. 13:14
Har lavet smørcremen lige efter opskriften men den er hel flydende – så spørger lige skal der bruges en 1/2 dl vand til at smelte sukkeret i ??? Skal jeg bare tage noget mere smør og røre i det ??
Havregrynskagerne er meget lækre med en ikke for sød smag – det kan jeg bedst li.
Tak for mange gode opskrifter – er også igang med at afprøve dine kyllingeburgere 😍
kh Jane- Ann-Christine skrev:20. juli 2015 kl. 21:36
Hej Jane,
Åh æv, det er jo super svært at sige – men min første tanke er om den er overpisket, så smøren er blevet flydende? Bare et gæt. Jeg har brugt 1/2 dl vand til sukkeret og det virkede fint her.
Og tusind tak, hvor er det dejligt at du har glæde af opskrifterne, håber også denne lykkedes
Kh AC
- Lone skrev:18. september 2015 kl. 08:25
Halløj
Tak for den lækre opskrift, men hvordan kan det være de står og bliver bløde efter et par timer, er det cremen ?
Mvh Lone- Ann-Christine skrev:18. september 2015 kl. 20:22
Ja, det tror jeg næsten det er. De kan evt smøres med chokolade, som danner lidt en barriere mellem creme og kagen, så de ikke trækker fugt
- Jeanni skrev:5. oktober 2015 kl. 07:35
De ser rigtig lækre ud! 😊
Lige et spørgsmål: hvordan vil du opbevare dem, hvis man ikke skal spise dem lige nu og her men først efter nogle timer? Vil du vente med at samle dem eller har du en ide?- Ann-Christine skrev:5. oktober 2015 kl. 09:40
Tusind tak :)
Jeg ville vente med at samle dem eller jeg ville pensle undersiden af kiksene med mørk chokolade – det danner en barriere mellem kiks og creme, så kiksen holder sig sprød (og så er chokolade jo bare et hit. Altid ;) )
Kh AC
- Christina skrev:6. oktober 2015 kl. 07:00
Hej Ann-Christine
Tak for mange lækre opskrifter – generelt super inspiration!
Jeg får også skønne barndomsminder af havregrynskagerne, men vil gerne prøve med en lettere creme… Kunne være skønt med et bud fra dig ;)
Tak- Ann-Christine skrev:6. oktober 2015 kl. 23:05
Hej Christina,
Tusind tak, det er jeg glad for du synes :)
Tænker du mindre smør eller sukker?
Kh AC
- Christina Terp skrev:7. oktober 2015 kl. 07:45
Begge dele :) – måske noget med skyr? – en alternativ creme hvis du har et forslag
- Ann-Christine skrev:7. oktober 2015 kl. 09:29
Ahhh, tror altså jeg melder pas på den … ;)
Efter min mening kan nogle kager kan sagtens med held og stor succes laves i lækre sundere alternativer, men andre skal bare smage lige præcis som de skal.
Til denne kage, vil jeg sige, spis den uden creme, evt hvor undersiden er penslet med smeltet chokolade. Det er SÅ lækkert!
Det vil næsten være synd hvis cremen er syrlig, synes jeg – og det bliver den jo en smule med skyr osv. Måske du kan lave en vaniljeskyr og spise sammen med … Bare vaniljekorn, skyr og evt honning.
Kh AC
- Lene thrane skrev:13. oktober 2015 kl. 12:43
Ups kagerne flød ud på hele pladen og blev til havregrynskage King size.
Bør nok ikke anvende en spisested men en noget mindre.
Bortset fra et sølle udseende så skøn smag
Mvh
Lene - Lene thrane skrev:13. oktober 2015 kl. 12:46
Brug kun en teske til at sætte kagerne med
Jeg brugte en spisested og det resulterede i en King size havregrynskage.
Mvh
Lene- Ann-Christine skrev:13. oktober 2015 kl. 13:35
Hej Lene,
Dejligt at smagen var god :)
Her gik det helt perfekt med en spiseske, kommer nok an på hvilken man har og om der er top på …
Kh AC
- Rikke Salling skrev:30. november 2016 kl. 19:02
Hold da op!!
Jeg fik lyst til at prøve din opskrift, og jeg kan godt forstå at din mand plager dig om at bage de her vildt lækre havregrynskager.
Jeg har aldrig smagt nogen der var så luftige og velsmagende, jeg kan slet ikke få armene ned, jeg er fan.Prøv dem prøv dem prøv dem ;-)
- Ann-Christine skrev:1. december 2016 kl. 13:56
Jubiii, hvor er det dejligt at høre! Det er jeg så glad for at høre :)
Tusind tak for din søde hilsen
Kh AC
- Dina skrev:5. februar 2017 kl. 12:49
Jeg har lige lavet dem og de er vel nok gode…. hold nu op en creme😋😋 Håber gæsterne er lige så begejstret…. er virkelig lækkert at smøre kagerne med chokoladen frem for at dyppe den ene side med chokolade som jeg plejer…
- Ann-Christine skrev:6. februar 2017 kl. 13:56
Det håber jeg at de var :)
-og hvor er det dejligt at høre at du er vild med dem
Kh AC
- Ditte Christiansen skrev:18. februar 2017 kl. 12:54
Hej…
Jeg har lige bagt havregrynskagerne, men de ville ikke flyde ud, det blev nogle kompakte småkager,
Hvad kan der være galt mon?Tak for en fin side.
- Ann-Christine skrev:19. februar 2017 kl. 20:34
Har du mon fulgt opskriften helt præcist?
Med rigtigt smør og kun 1 1/2 spsk mel. Jeg har ikke selv prøvet at de ikke lykkedes, så det er lige med at ramme hvor det kan være gået galt :)
- Lis skrev:4. august 2018 kl. 12:52
Til dessert er havregrynskagerne også perfekte med en skive is i mellem.
- Jane skrev:14. oktober 2018 kl. 15:53
Hej
Dine havregrynskager skal være dessert til kaffen, når min veninde kommer til middag snart. Men kan jeg lave dem dagen før og så opbevare dem på een eller anden god måde, så de ikke bliver ødelagt?
Jeg tænker, jeg vil servere dem uden creme, men som en stor kiks, og så tænkte jeg, at jeg kunne smelte noget mørkt chokolade over dampbad og lave lidt mønster på kiksene. Tror du, kiksene kan tåle varm, smeltet chokolade?
venlig hilsen- Ann-Christine skrev:15. oktober 2018 kl. 14:45
Uhm, hvor lækkert ♡ Nu har jeg holdt lidt weekend, så ser først din besked nu – håber det blev lækkert!
Men ja, de kan sagtens klare at få smeltet chokolademønster på. og serveres uden creme.
De opbevares bedst i en stor småkagedåse.
Kh AC
- Jane skrev:19. oktober 2018 kl. 22:27
Hej
Så har jeg testet havregrynskagerne på min gæst, og hun var meget begejstret!! Jeg nøjedes med at servere dem som enkelte “kiks” og havde dryppet smeltet mørk chokolade på nogle timer inden servering.
Tak for råd vedrørende opbevaring.
Det gik fint med at bage dem et par dage før gæstebuddet.
Det er bestemt ikke sidste gang, de kommer på menuen :-)- Ann-Christine skrev:21. oktober 2018 kl. 17:12
Skønt at høre – tak for din søde tilbagemelding ♡
- Kyung skrev:2. februar 2019 kl. 17:56
Hej
Super god hjemmeside. Har lavet mange lækre ting fra din hjemmeside 🤗😋
Skulle nu lave de her lækre havregrynskager .
Mine flød slet ikke ud som dine.
Jeg trykkede dem flade.Men de er ikke som dem på billedet.
- Ann-Christine skrev:3. februar 2019 kl. 11:13
Tja, det lyder lidt mystisk – det skal jeg ikke lige kunne sige, hvorfor de ikke gjorde. Men håber de smagte godt alligevel.
Mange tak for din søde hilsen.
Kh AC

Jeg hedder Ann-Christine, er mor til to skønne 9 årige og gift med Martin.
Valdemarsro er min livsstil- og madblog, hvor jeg deler mine madopskrifter, rejseoplevelser og guides, inspiration til gode bøger, samt en hel del små hverdagslykkeglimt.
Læs mere om Valdemarsro.dk her >>
Se med når jeg laver mad i mit køkken ...
Har du lyst til at se mine opskrifter på video - så kig endelig med indenfor, når jeg laver mad i mit køkken på
Valdemarsro YouTubekanal her >>