Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/regnbueis/ Is Kager og søde sager

Regnbueis – Trefarvet is

Regnbueis eller trefarvet is med chokoladeis, vaniljeis og jordbæris i den dejligste hjemmelavede udgave med masser af god smag og gode lækre råvarer.

Det smager så dejligt. Med god fløde, fyldig og lækker mørk chokolade, skønne vaniljeprikker fra en fed vaniljestang og smag af sommersøde danske jordbær.

Isen tager tid at lave, men den del kan man hygge sig lidt med over nogle dage og det meste af tiden skal en blot bruge på at sætte sig i fryseren.

Prøv også: min opskrift på daim islagkage >>

PT24HPT3H12

Regnbueis - trefarvet is

Tid i alt24 timer
Arbejdstid3 timer
Holdbarhed2 måneder
Kan frysesJa
Antal12 pers.
Ingredienser
  • Chokoladeis
  • 0,50 vaniljestang
  • 1 dl sødmælk
  • 2 dl piskefløde
  • 2 æggeblomme
  • 60 g sukker
  • 80 g mørk chokolade, finthakket
  • Vaniljeis
  • 0,50 vaniljestang
  • 3 dl piskefløde
  • 1 dl sødmælk
  • 3 æggeblomme
  • 65 g sukker
  • Jordbæris
  • 0,50 vaniljestang
  • 250 g jordbær, i kvarte
  • 75 g sukker
  • 3 æggeblomme
  • 3 dl piskefløde
  • 1 dl sødmælk
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Chokoladeis
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom den tomme vaniljestang, mælk og piskefløde i en gryde og varm op til 90 grader.

Kom æggeblommer, vaniljekorn og sukker i en ren skål og pisk til en luftig og lys æggesnaps.

Fjern vaniljestangen fra gryden, og pisk langsomt vaniljefløden i æggeblandingen. Pisk kontant til det er blandet godt sammen. Kom blandingen tilbage i gryden og varm langsomt op under konstant omrøring til vaniljecremen når præcis 80 grader – mål med et sukkertermometer.

Hæld den varme vaniljecreme over den finthakket chokolade i en skål og giv det en hurtig tur med stavblenderen, så cremen er helt jævn og ensartet. Kom chokoladeiscremen i en beholder med låg og sæt i køleskabet i minimum 1 time eller til næste dag.

Hæld chokoladecremen på ismaskinen og kør til isen har konsistens som en lækker tyk softice. Kom isen i en springform på 22 cm i diameter, beklædt med bagepapir i bunden. Glat overfladen pænt ud og sæt springformen i fryseren i minimum 2 timer.

Vaniljeis
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Kom den tomme vaniljestang i en gryde, sammen med mælk og fløde og kog op til 90 grader. Mål med et sukkertermometer.

Kom æggeblommer, vaniljekorn og sukker i en skål og pisk med en håndmikser til det er en lys og luftig æggesnaps

Fjern vaniljestangen fra gryden, og pisk langsomt vaniljefløden i æggeblandingen. Pisk kontant til det er blandet godt sammen

Kom blandingen tilbage i gryden og varm langsomt op under konstant omrøring til vaniljecremen er præcis 80 grader – mål med et sukkertermometer. Kom vaniljecremen i en beholder med låg og sæt i køleskabet i minimum 1 time eller til næste dag.

Hæld iscremen på ismaskinen og kør til isen har konsistens som en lækker tyk softice.  Fordel vaniljeisen over chokoladeisen, som gerne skulle have sat sig efter to timer i fryseren. Glat overfladen pænt ud og sæt springformen i fryseren i minimum 2 timer.

Jordbæris
Flæk vaniljestangen på langs og skrab alle vaniljekornene ud på et skærebræt.

Kom den tomme vaniljestang, jordbær og halvdelen af sukkeret i en gryde og kog op. Rør rundt og lad det simre i nogle minutter, til sukkeret er smeltet.

Blend jordbærblandingen til en puré med en stavblender og mos puréen gennem en sigte, så alle de små jordbærkerner sorteres fra. Brug bagsiden af en spiseske til at mose puréen gennem sigten.

Kom vaniljekorn, sukker og æggeblommer i en skål pisk det til en luftig æggesnaps med en håndmikser.

Rør den afkølede jordbærmos sammen med fløde og mælk og vend det i æggemassen. Sæt blandingen på køl og lad det køle helt af i minimum en time eller til næste dag.

Hæld jordbærcremen på ismaskinen og kør til isen har konsistens som en lækker tyk softice. Fordel jordbærisen i springformen og glat overfladen pænt ud og sæt springformen i fryseren i minimum 2 timer.