Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/pistacieis/ Dessert Efterår, Forår, Is, Kager og søde sager, Nytår, Nytårsdessert, Sommer

Pistacieis

Pistacieis er en af mine favoritter!

Den hjemmelavede udgave er ingen undtagelse.

Virkelig lækker, cremet og fyldt med god smag af pistaciekerner. Hvor grøn den færdige is skal være, afhænger af om man bruger afskallede pistaciekerner eller konditorpistaciekerner, som er helt mørkegrønne og med glat overflade – begge dele smager akkurat lige skønt i den færdige is.

Prøv også: opskrift på hjemmelavet guf til is >>

PT5HPT60M

Pistacieis

Tid i alt5 timer
Arbejdstid60 min.
Holdbarhed1 måned
Kan frysesJa
Antal0.5 liter
Ingredienser
  • 100 g pistaciekerner
  • 4 dl sødmælk
  • 1 knivspids salt
  • 75 g sukker
  • 5 æggeblomme
  • 3 dl piskefløde
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Blend pistaciekernerne helt fint i en foodprocesser eller minihakker.

Kom pistacie, mælk og salt i en gryde og varm langsomt op under omrøring. Det skal ikke koge, men varmes op til omkring 85 grader, hvorefter det blendes med en stavblender. Vil du gerne have en is uden pistaciekerner, så kan du sigte den blendede pistacie mælk. Jeg lader dem være i, da jeg synes de giver både god smag og en lækker tekstur til isen.

Pisk æg og sukker sammen til luftig hvid æggesnaps.

Varm piskefløde og pistaciemælk op i en gryde til omkring 70 grader og hæld langsomt den varme mælkeblanding i skålen med æggesnaps, mens der piskes konstant. Kom tilbage i gryden og varm langsomt op igen til temperaturen er præcis 80 grader – mål med et sukkertermometer. Sæt derefter pistaciecremen på køl i en time eller til næste dag og kør derefter på en ismaskine.

Sæt den færdige pistacie is i fryseren i min. 2 timer, inden servering.