Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/spidskaalssalat/ Salat Tilbehør Aftensmad

Spidskålssalat med chorizo og granatæble

Spidskålssalat med sprød chorizo, granatæble og fennikel er en af de salater der er god at servere som tilbehør til rigtig mange aftensmåltider.

En spidskålssalat er herlig sprød, når den serveres rå og uden at være tilberedt – men derudover er den også virkelig, virkelig skøn, når salaten lige får en hurtig tur på en varm pande. Spidskål klasker lige en anelse og bliver meget nemmere at spise – hvilket har den bonus, at man kan spise større mængde grønt, før man bliver træt af at tygge ;)

Prøv også: Min lækre Spidskålssalat med æble og avocado >>

PT15MPT15M4

Spidskålssalat med granatæble og sprød chorizo

Tid i alt15 min.
Arbejdstid15 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 spidskål, fintsnittet
  • 1 fennikel, fintsnittet
  • 1 rødløg, finthakket
  • 50 g chorizo, i små tern
  • 0,50 dl granatæblekerner
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 bakke karse
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • Dressing
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk dijon sennep
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør dressingen sammen eller ryst den sammen i et glas med låg.

Skær spidskål, løg og fennikel i helt tynde strimler. Salaten kan serveres rå eller den kan sauteres i 1-2 minutter i en smule olie på en varm pande. Det skal ikke tage farve, men blot lige ‘falde en smule sammen’

Vend grøntsagerne godt sammen med dressingen.

Steg chorizo sprødt på en varm pande med lidt olivenolie og anret det på salaten med granatæble og karse.

Smag til med flagesalt og friskkværnet peber.