Tikka Chicken Masala
Tikka Chicken Masala er virkelig noget af det bedste jeg ved fra det indiske køkken. En smagseksplosion af Garam Masala, chili, ingefær, nelliker, hvidløg og alverdens andre lækre sager.
Tikka Chicken Masala er et stort hit hos hele familien og bliver nydt med stor fornøjelse af både børn og voksne. Jeg servere den gerne med ris, hjemmebagt naanbrød og en kold blendet agurke myntesauce
Virkelig et lækkert måltid og min opskrift får I her …
Prøv også: min opskrift på kylling vindaloo >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Tikka Chicken Masala
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- Masala marinade
- 2 dl græsk yoghurt 10 %
- 4 fed hvidløg, finthakket
- 3 tsk ingefær, fintrevet
- 3 tsk garam masala
- 1,50 tsk stødt gurkemeje
- 1 tsk chiliflager
- 0,50 tsk stødt nellike
- 2 lime, saften herfra
- salt og friskkværnet peber
- 600 g kyllingebryst, eller inderfilet
- Tikka masala sauce
- 2 løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, finthakket
- 2 tsk ingefær, fintrevet
- 2 tsk stødt gurkemeje
- 50 g mandler, hakket helt fint
- 4 spsk koncentreret tomatpuré
- 3 dl vand
- 4 spsk piskefløde
- 2 spsk olivenolie, til stegning
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 3 dl basmati ris, kogt efter anvisning
- 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket
- 30 g mandler, smuttede og grofthakkede
Masala marinade
Kom yoghurt i en skål sammen med hvidløg, ingefær, garam masala, gurkemeje, chiliflager, nellike, salt og limesaft og rør det sammen til en marinade. Skær kyllingekødet ud i 1 cm tykke strimler og vend dem i marinaden. Stil blandingen i køleskabet tildækket i min. 1 time og gerne længere.
Kom kyllingen og marinaden i et ovnfast fad og kom det i en forvarmet varm ovn ved 240 grader i 15 minutter.
Tilbered imens ris, tilbehør og saucen.
Tikka chicken masala-sauce
Sauter løgene i en gryde med olie ved middelvarme under omrøring, til de er bløde.
Tilsæt hvidløg, ingefær, gurkemeje, mandler, tomatpuré og vand. Kog op og lad saucen simre i 5 minutter, hæld kyllingen og marinaden fra det ovnfaste fad i saucen.
Varm godt igennem under omrøring og smag til med en anelse fløde. Tilsæt eventuelt også lidt vand eller grøntsagsboullion, hvis saucen er for tyk. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Drys hakkede, smuttede mandler og grofthakket koriander over og server med ris.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg er rigtig glad for den her opskrift, som den er!
I dag stod jeg dog, med en lyst til at lave den, uden hverken at have græsk yoghurt eller fløde hjemme.
Jeg marinerede kyllingen som ellers, dog uden den græske yoghurt og smed på panden.
Til masala-saucen stegte jeg løgene, tilføjede krydderierne og lavede så en opbagt sovs, hvori jeg tilføjede de øvrige ingredienser.
Så er man som mig, lige rigeligt spontan, så kan det også lade sig gøre
Hej Lærke
Hvor er det dejligt at høre! Det er godt at kunne sno sig og finde på undervejs, og skønt du deler det fine tip :)
Kh Ann-Christine
Hej
Den må prøves
Kan resterne fryses og hvis jeg bruger økologisk limesaft, hvor meget skal jeg så bruge?
Mvh
Hej Anita
Den kan godt fryses. jeg bruger omkring 2 øko lime, så samme mængde uanset. der bliver cirka 1/2 – 3/4 dl saft af 2 lime, lidt afhængige af hvor saftfyldte de er.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej.
Først mange tak for alle dine gode opskrifter.
Et pludselig indfald til at lave Tikka Chicken Masala.
Desværre ingen græsk yoghurt og nellike.
Så i stedet er brugt creme fraiche og hytteost og spidskommen.
Det blev faktisk et godt resultat.
Tilsatte lidt grønsagboullion og fløde.
Hej Suzan
Mange tak for din søde hilsen, og tak for at dele dine fint tips til en god variation. Det er så skønt når man får eksperimentere noget godt frem med det man har i forvejen i køleskabet :)
Tak for at dele :)
Kh Ann-Christine