
I går aftes lavede jeg ravioli til vores aftensmad. Det er ikke første gang jeg laver det og jeg ville variere retten lidt denne gang. Jeg prøvede med fuldkornsmel og med lækkert cremet fyld af laks, spinat og ricotta. Det smagte fantastisk, fuldkornsmel bliver det fremover. Vi spiste blot en hjemmelavet persillepesto til. Hjemmelavet ravioli er ikke spor svært men det tager lige lidt tid at samle dem. Et hyggeligt lille projekt som større børn sagtens kan være med til.
Sidst jeg lavede ravioli her på bloggen, var det med Karl Johan svampe og kantareller som fyld, det var nu altså også virkelig godt! I kan se den gamle opskrift på ravioli her


Opskrift på hjemmelavet ravioli med fuldkorn – 4 personer, 2 voksne og 2 børn
Pasta:
- 150 g durummel
- 150 g durum grovmel
- 3 store æg
- 1 spsk olivenolie
- 1/3 tsk salt
Fyld:
- 1 bæger Ricotta
- 1 lille pakke røget laks
- 1 håndfuld babyspinat
- 1 fed hvidløg
- salt og peber
Mel og salt røres sammen i en skål. Lav en fordybning i melet og tilsæt æggene heri. Pisk i æggene med en gaffel. Når de begynder at suge melet til sig, tilsættes olivenolie og der piskes videre. Når du ikke kan piske mere, så æltes dejen glat og fin. Kom den i en skål og sæt i køleskabet i en times tid.
Lav fyldet:
Laksen og spinat hakkes i små stykker og blandes med ricotta, et presset fed hvidløg, salt og peber.
Rul dejen tyndt ud på køkkenbordet med en kagerulle. Stik cirkler med et rødvinsglas og kom en smule fyld i midten. Luk cirklen og pres en gaffel langs kanten – se billederne.
De færdige raviolier koges i vand tilsat lidt olie og salt. Kogetid omkring 3-3 1/2 minut.
♥ Følg Valdemarsro på facebook eller på bloglovin - så er du altid opdateret med nye opskrifter ♥
Jeg har også skrevet:
Dette indlæg blev udgivet i
I køkkenet og tagget
Aftensmad,
Opskrifter. Bogmærk
permalinket.
Ih, mundvandet løber :-p Det er noget jeg helt sikkert vil prøve inden for nærmeste fremtid. Tænker man kan snyde lidt og opbevare de færdigt formede ravioli i køleskabet indtil de skal koges? Så man er sikker på at det ikke kommer til at tage hele aftenen, hvis man f.eks. skal have gæster. (jeg prøvede at lave kartoffel-gnocchi for ikke så længe siden, og det tog altså noget længere end jeg lige havde regnet med – dog var det heldigvis ikke til gæster ;-) )
Jeg ved ikke om de vil danne for meget væde. Du kan sagtens lave pastaen i god tid, men jeg ville nok ikke lade de færdige raviolier ligge mere end en times tid inden de koges. Beregn omkring 40-45 minutter til at samle dem
Kh AC
Mange tak for svaret :-D
Hej igen
Jeg har for nylig været i Tjekkiet hvor jeg købte sådan én;
http://www1.tescoma.com/en/scripts/katalog.php?gid=3130010000&id=630880
Den skal prøves til at lave ravioli en dag :-)
Hvor er det smart. Så tager det jo ingen tid at lave raviolier. Lad mig endelig høre om den virker godt :)
Den virkede faktisk udmærket. Nu har jeg jo ikke prøvet på den mere manuelle måde, men tror godt man ville kunne spare lidt tid ved at bruge den lille gadget. Især hvis man bruger nok mel til at rulle ud med, for min ravioli havde tendens til at være klistret fast både på bordet og senere også i den lille gadget.
Jeg havde også lidt svært ved at rulle pastaen tynd på midten, men øvelse gør mester :-)
Jeg lavede versionen med svampe og gorgonzola og det var et klart hit – også hos manden ;-) Så mange tak for en fin opskrift :-)
Tak for tips :) Ja, det er lidt en øvelse at pastaen ikke klistre til bordet, men jeg synes at det hjælper med lidt ekstra durummel til at drysse på bordpladen.
Fedt at I kunne lide opskriften :)
Åh, så lækkert, Valdemarsro … også billedpræsentationen :-) Jeg elsker når mad, f.eks. som her efter italiensk inspiration, så tydeligt står og falder aldeles med råvarernes kvalitet – og det illustreres så godt herinde hos dig!
Tusind tak, Et Cetera :) Jeg elsker også det italienske køkken for al dens enkelthed.
De ser super lækre ud! :)
Hvor har du købt fuldkornsdurummelet?
Jeg har brugt den fra Urtekram
Fed italiensk inspireret opskrift ;) Du er super god til at få alt mad til at se godt ud på billeder :)
Super fed opskrift :)
(Ved ikke om det bare er min skærm, men ser ud som om google reklamer dækker lidt af dit billede/tekst for oven) :)
Jeg ved det ikke … den gør det ikke hos mig. Hvilken skærm bruger du? (Fedt at du siger det, så kan jeg få gjort noget ved det) :)
Ser super lækkert ud. Dem vil jeg prøve at lave enten i morgen eller på lørdag. Jeg har fået nogle forme, som kan bruges til at lægge raviolierne sammen og samtidig presse kanten, super smart , og har dem i 6 forskellige størrelser, så der burde være én i ravioli-størrelse. :-)
Jeg kan ikke få dejen til at samle sig med den mængde
“Vådt” – mangler der noget? Det smuldrer helt vildt
og har nu proppet vand i
Hej Camilla, Der kan være lidt forskel på størrelsen af de æg vi bruger. Hellere ekstra æg eller olie fremfor vand i – vil jeg anbefale. Nu godt nok lidt sent, men jeg er selv først online på bloggen igen nu. Hvordan gik det mon?
Kh Ann-Christine
Hej AC
Jeg kom lidt mere olie i, og lidt mere, og lidt mere. Så blev jeg sur og kom vand i ;-)
Da den så lidt våd i det kom ind i køleskabet, blev den faktisk perfekt. Så næste gang bliver det øko æg str L. Top fyld!. Vi lavede kun den halve portion og stegte laks til. Yderst lækkert
Manden er også helt solgt :-)
Tak for opskriften!;-)
Hej Ann-Christine
Rigtig spændende blog du har.
Skønt, at se hjemmelavet ravioli, som godt kan være en udfordring at lave. Men når de er der, er det arbejdet værd.
Ps. Flere af dine billeder i opskriften er ikke til at se og siden loader langsomt.
/Søren
Hej Søren,
Tak for at du gjorde mig opmærksom på det :) Nu er de sidste billeder lagt på igen.
Rart at høre at siden også kører langsomt hos dig … eller du ved hvad jeg mener, det er slet ikke godt, men alligevel fint at vide at det er et mere generelt problem pt. Jeg har lige skiftet host på bloggen og vi arbejder på sagen. Håber den kører optimalt igen i morgen.
Jeg synes faktisk, at ravioli er overraskende nemt at lave, måske fordi den bare sad lige i skabet første gang jeg prøvede det. Det tager lidt tid dog, og jeg er helt enig med dig i at det er al arbejdet værd.
Kh Ann-Christine
Lækker blanding – laks, ricotta og spinat. Jeg har lidt svært ved at få underne til at spise spinat, hvis den ikke er “blandet op med” noget andet. Men forsøgte så din ravioli med laks og spinat her i weekenden. Det eneste problem – jeg havde ikke lavet nok (grine). Tak for en dejlig opskrift!
Mums de ser lækre ud, det må jeg helt sikkert forsøge mig med!
Tusind tak for inspiration endnu en gang!
Selv tak, Pernille :)