Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/mini-pizza-med-chorizo-og-sma-tomater/ Familiefavoritter Frokost, Italiensk, Madpakker, Nem Hverdagsmad, Pizza, Studenterfester og studenterkørsel

Mini pizza med chorizo

Denne variant af minipizzaer er Johans favorit. Han elsker oliven og den lidt stærke chorizo pølse.

Vores krydderurtebed er lige nu fyldt af duftende sprøde og smagfulde krydderurter og det er skønt at plukke en ordentlig håndfuld basilikum til at pynte de små pizzaer med.

Det er et hit at lave en masse mini´er, og det tager ingen tid at lave to, tre eller fire varianter pizza, når man først er i gang. Det er desuden en god måde at få brugt lidt forskelligt fra køleskabet på. Vores favoritter er i øjeblikket denne variant med chorizo og oliven og kartoffel med mozzarella.

PT2HPT15M12

Mini pizza chorizo

Tid i alt2 timer
Arbejdstid15 min.
Kan frysesJa
Antal12 stk.
Ingredienser
  • Pizzadej
  • 25 g gær
  • 2,50 dl vand
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 500 g hvedemel, + lidt ekstra til udrulning
  • 1 spsk olivenolie, til at smøre skålen
  • Toppings
  • 140 g koncentreret tomatpuré
  • 75 g chorizo, tyndtskåret
  • 125 g frisk mozzarella, skåret i skiver
  • 100 g sorte oliven uden sten
  • 1 frisk basilikum, 12 blade herfra
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Pizzadej
Opløs gæren i en skål med lunkent vand. Brug 5 g gær, til koldhævning natten over, og 25 g gær, hvis pizzadejen blot skal hæve i en time.

Kom halvdelen af mel, olivenolie og salt i og rør godt rundt til en ensartet konsistens.

Tilsæt resten af melet lidt ad gangen under omrøring.

Drys lidt mel på køkkenbordet og ælt til sidst dejen sammen til en smidig dej med hænderne.

Vask skålen og smør den med olivenolie, kom dejen tilbage i skålen og vend den, så den er dækket af olivenolie. Olien gør dejen nem og smidig at arbejde med og skorpen ekstra sprød ved bagningen.

Lad dejen hæve i ca. 45-60 minutter eller til koldhævning i køleskabet natten over.

 Bagning og Topping
Drys lidt mel på køkkenbordet. Del dejen i 12 dele og form 12 små pizzabunde på bordet med hænderne. Læg dem på to bageplader med bagepapir.

Smør hver bund med lidt tomatpure, hvorefter de toppes med en skive mozzarella, 3 tynde skiver chorizo, basilikum og oliven.

Bag i ovnen på en bageplade med bagepapir ved 230 grader i 10-14 minutter.

Når pizzaerne er færdig, drysses de med basilikum.