Cantuccini


Sprøde og søde cantuccini – den lækre italienske småkage fra Toscana, som bages af to omgange og er sød, sprød og med en vidunderlig smag af mandler med et strejf af citron og vanilje.
Et par gange i Italien fik vi serveret disse italienske mandelsmåkager til dessert. I fint selskab med et glas ravgyldent Vinsanto – hellige vin – som er en skøn toscansk dessertvin. Nemt og enkelt. Lige lidt til den søde tand efter en god middag, men ikke så meget at man bliver for overmæt efter desserten.
Prøv også: opskrift på biscotti med chokolade >>
Arbejdstid 15 min.
Antal 25 stk.

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Cantuccini
- 150 g hvedemel
- 0,50 tsk vaniljesukker
- 100 g sukker
- 0,50 tsk bagepulver
- 1 øko citron, revet skal herfra
- 0,50 tsk salt
- 100 g mandler
- 2 æg, sammenpisket
Bland mel, vaniljesukker, sukker, bagepulver, fintrevet citronskal og salt godt sammen. Bland mandler i blandingen og tilføj æggene et ad gangen til dejen kan samles og er klistret, men formbar.
Form dejen til 2 aflange tynde stænger på en bageplade med bagepapir. Kom lidt koldt vand på hænderne for at glatte dejen pænt.
Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca 20 min.
Tag kagerne ud og lad kagerne køle af i et kvarters tid. Skær kagerne ud diagonalt i ca 1 cm tykkelse. Sæt dem på bagepladen med bagepapiret igen og bag igen ved 175 grader varmluft i 10-15 minutter.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej AC. Kan dejen fryses ? Tak for alle dine gode opskrifter.
Hej Annette
Tusind tak for din søde hilsen! Det vil jeg fint tro den kan. Jeg gør det ofte med småkagedeje, men har dog ikke lige testet det med biscotti og cantuccini, så det må komme an på en prøve.
Kh Ann-Christine
Er det muligt at lave dem sukkerfri
Hej Lene
Jeg har ikke testet det, så jeg har ikke nogle gode tips til det. Du må eksperimentere dig lidt frem.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine.
Kan hvedemelet udskiftes med mandelmel? Vil så gerne overraske en cøliaki person. Har ikke råd til de meget forskellige alternativer, men har et hav af mandler 😺 Kh. Tine
Hej Tine
jeg har ikke forsøgt mig med at lave dem udelukkende med mandelmel, så det må komme an på en prøve. Prøv evt med en halv portion som test :)
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine