Baileys cheesecake i glas
Baileys Cheesecake serveret i små portionsglas som en delikat og lækker lille dessert eller sødt indslag i fx en Afternoon Tea, til kaffebordet eller andre dejlige anledninger til søde stunder og lidt godt til ganen.
Det er simpelthen så lækker en dessert, med chokolade, et strejf af Baileys likør og sprød krydret bastogne.
Den lækre dessert kan tilberedes i god tid inden servering, og kan sagtens laves dagen før. Jeg serverer den søde Baileys cheesecake med en løs smuldret bund af bastogne kiks, nødder og chokolade.
Prøv også: opskrift på Baileys Fromage >>
Arbejdstid 45 min.
Antal 6 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Baileys cheesecake i glas
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 50 g bastognekiks
- 20 g hasselnødder
- 40 g mørk chokolade, finthakket
- 25 g smør
- Ostecreme
- 1 ark husblas
- 50 g mørk chokolade
- 2 dl piskefløde
- 1 dl baileys
- 150 g naturel flødeost
- 30 g flormelis
- Til servering
- 50 g mørk chokolade
- 1 dl piskefløde
- 40 g daim
- 8 chokoladekugler, med guldovertræk
Kiksebund
Kør bastogne, hasselnødder, chokolade og smør i en minihakker eller foodprocessor til det er grofthakket, men ensartet.
Baileys-Ostecreme
Sæt husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Smelt chokoladen over et vandbad ved lav varme. Lun imens Baileys i en lille gryde, vrid vandet fra husblas og smelt det i gryden med Baileys. Rør blandingen i skålen med chokolade.
Pisk en luftig flødeskum.
Pisk flødeosten sammen med flormelis i en anden skål og rør derefter chokolade-Baileysblandingen i. Vend den luftige flødeskum i og kom ostecremen i en sprøjtepose og fordel derefter i portionsglas lagt lag på lag med kiksebunden. Sæt i køleskabet i minimum 4 timer.
Pisk fløden til flødeskum og kom i en sprøjtepose med stjernetyl. Fordel små flødeskumstoppe på hver desset og anret med grofthakket Daim og chokolade samt chokoladekugler
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Jeg er i fuld gang, men ikke jeg kan læse hvor meget husblas ? 😀
Hej Karina
Det er 1 ark (=1 blad)til en opskrift til 6 pers.
Godt nytår
Kh Ann-Christine
Hej
Kan man anrette om eftermiddagen, sætte på køl og server om aften?
Kan hasselnødder byttes ud med andre nødder hvis man ikke tåler hasselnødder?
Bh Sara
Hej Sara
Ja, man kan sagtens forberede og anrette den allerede ved middagstid og servere dem om aftenen. Blot opbevar på køl frem til servering.
Du kan også sagtens erstatte med andre nødder eller blot undlade hasselnødderne.
God fornøjelse og godt nytår
Kh Ann-Christine
Hej, Hvorfor er der i listen over ingredienserne sat en streg over piskefløde?
Hej Annbritt
Den overstregede ingrediens er kommet ved, at du har klikket på den på din computer/telefon eller tablet, og du kan gøre det både på ingredienser og fremgangsmåde.
Du kan ligeledes klikke det fra igen, hvis du har streget over ved en fejl :)
Det er en smart funktion der gør at man kan se hvor man er kommet til i opskriften.
Kh Ann-Christine