Chokolade muffins
Jagten på de perfekte chokolademuffins er herlig og her får du min bedste opskrift på lækre smovsede og svampede chokolademuffins med en rigtig god krumme og spækket med god chokolade.
De er allerbedst frisktbagte, når de er en anelse lune, saftige i krummen og en anelse snasket inden i. Men de kan nu også fint holde sig til dagen efter og man kan helt frit nyde dem som de er eller toppe dem med en lækker frosting alt efter smag og behag.
Prøv også: min opskrift på brownies >>
Arbejdstid 20 min.
Antal 12 stk.
Kan fryses Ja
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Chokolademuffins
- 1 æg
- 1 tsk vaniljesukker
- 170 g sukker
- 125 g smør
- 140 g mørk chokolade, finthakket
- 1 dl mælk
- 1 dl cremefraiche 18 %
- 50 g mørk chokolade, grofthakket
- 165 g hvedemel
- 10 g usødet kakao
- 1,50 tsk bagepulver
- 1 knivspids salt
Pisk æg, vaniljesukker og sukker, til det er lyst og luftigt.
Smelt smør i en gryde ved lav varme og tag derefter straks gryden af varmen. Kom den finthakkede chokolade i gryden og rør, til chokoladen er smeltet.
Kom chokolade- og smørblandingen i skålen med æg og sukker og pisk det sammen. Tilsæt derefter mælk og cremefraiche og halvdelen af den grofthakkede chokolade og rør det sammen.
Bland hvedemel, kakao, bagepulver og salt sammen, sigt det i dejen og rør det godt sammen.
Fordel dejen i muffinforme og drys den sidste halvdel af chokoladen over kagerne. Bag dem i en forvarmet ovn ved 170 grader varmluft i 20 minutter, til de er gennembagte i midten.
Lad dem køle af på en bagerist.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Har du prøvet at bage dem som en stor kage 😊?
Hej Camilla
Det har jeg ikke, for plejer at bruge en af mine andre chokoladekager. Men det kan du sagtens.
Springform på 24 cm passer fint til.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Øvøv. Stod tidligt op og bagte dem her til min datters vuggestue. De kunne desværre ikke komme ud af formen uden de smuldrede helt i stykker. De måtte kasseres
Hej Nina
Hvor ærgeligt! Det har jeg aldrig prøvet, så det lyder lidt mærkeligt. Var formen smurt godt og den giver ikke normalt problemer med at muffins hænger ved?
Kh Ann-Christine
Kan de fryses
Vh Joan
Ja, sagtens
God fornøjelse
Kh Ann-Christine