Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/halloumi-hotdog/ Aftensmad Appetizer, Buffet, Frokost, Nem Hverdagsmad, Vegetar

Halloumi-hotdog

Lækre halloumi hotdogs med pico de gallo, toppet med avocado, jalapenos og koriander.

Det er virkelig smovset og samtidig får man gode grøntsager, masser af god smag, næring og både duft, syn og smagssanser stimuleret på fineste vis.

Jeg er vild med den græske halloumi ost, som er en klassisk grill ost, der også fungerer virkelig godt paneret og til f.eks. sådan en uimodståelig vegetar hotdog som denne.

Prøv også: flere lækre opskrifter med halloumi >>

Halloumi-hotdog
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT45M4
Ingredienser
  • Paneret halloumi
  • 200 g halloumi, i stave
  • 20 g hvedemel
  • 1 æg
  • 50 g pankorasp
  • Pico de gallo
  • 300 g tomater, finthakket
  • 1 rødløg, finthakket
  • 0,50 rød chili, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • 2 øko lime, fintrevet skal og saft
  • 2 spsk olivenolie, til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering
  • 1 avocado
  • 1 øko lime
  • 8 hotdogbrød
  • 50 g jalapenos
  • 1 håndfuld frisk koriander, finthakket
  • salt og friskkværnet peber
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Pico de gallo
Kom alle ingredienserne i en stor skål – start med blot halvdelen af chilien – og vend det godt sammen.

Smag godt til med mere chili, limesaft og limeskal, salt og peber efter smag.

Halloumi
Vend halloumi i hvedemel, derefter i sammenpisket æg og til sidst i pankorasp. Lad dem stå på køkkenbordet på en tallerken og sætte sig lidt. Varm en pande op med olie og steg på alle sider til halloumistavene har en gyldensprød stegeflade.

Servering
Lun pølsebrødene i ovnen og mos imens acovado med limesaft, limeskal, salt og peber. Smør avocadocremen i pølsebrødene. Kom ristede halloumistave i hver hotdog, derefter pico de gallo og afslut med jalapenos og grofthakket koriander.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send