Kardemommekiks
Johan og Julie blev forkælet med søde kardemommekiks i går. Kiksene blev udstukket med forskellige kageudstikkere og stemplet med deres navn og små søde ord. Stemplet med udskiftelige bogstaver, har jeg købt det for noget tid siden i Børnekompagniet, en lille fin legetøjsbutik i Latinerkvarteret i Aarhus. Desværre har jeg ikke længere æsken, så kan ikke hjælpe med et navn på emballagen.
Prøv også: Opskrift på lækre hjemmebagte havregrynskiks
Arbejdstid 10 min.
Antal 15 stk.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Kardemommekiks
- 100 g smør, stuetempereret
- 60 g finvalset havregryn
- 120 g hvedemel
- 60 g grahamsmel
- 45 g sukker
- 1 dl kogende vand
- 0,50 tsk bagepulver
- 0,50 tsk flagesalt
- 1,50 tsk stødt kardemomme
- 0,50 tsk stødt kanel
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Hæld 1 dl kogende vand over havregryn i en lille skål.
Smør og sukker blandes godt sammen og derefter blandes det med mel, salt, kardemomme, og bagepulver.
Ælt sammen med de iblødsatte havregryn og ælt dejen hurtigt til den lige netop hænger sammen.
Kom dejen i en skål med låg på, og sæt skålen i køleskabet i mindst en time.
Tag dejen ud af posen og tril dejen ud på en bordplade, drysset med mel.
Stik kiksene ud med udstikkere og sæt kiksene på en bageplade og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca 15 minutter.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej vi lavede dem her og fik to bradepander med de udstikkere vi havde🤗 de smager mega godt og min søn elsker dem i madpakken. Kan se du skriver holdbarhed 2 dage. Vi havde dem en uge hvor de stadig var gode men kom da til at tænke på kan de det?😅
Hvor er det dejligt at høre! Ja, det kan de sagtens – holdbarheden er altid minimum, og afhænger af blandt andet af hvordan de opbevares, så i dette tilfælde er det mest at de risikere at blive lidt blødere over tid.
Kh Ann-Christine
Hvor længe kan de holde sig? ?
De bliver bløde efter nogle dage, men ellers en uges tid ihvertfald
Mmmmm, efter at have stået på min liste læææænge :), fik jeg dem endelig bagt, og de faldt virkelig i god jord, hos både store og små :).
Mvh Sarah
Jubii hvor er det godt at høre :)