Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kernestykker-med-guleroedder/ Boller Brød & Boller, Eftermiddagssnack, Madpakker

Kernestykker med gulerødder

Nemme kernestykker med femkornblanding og gulerødder. Resultatet er lækre saftige boller, som egner sig godt til både morgenbordet og madpakkerne.

Jeg bruger en 5 kornsblanding, med rugkerner, solsikke, hørfrø, sesam og hvedekerner – og både de groftrevede gulerødder og alle kernerne holder godt på fugten i kernestykkerne.

Det er virkelig nemt om morgenen at tænde for ovnen, tage dejen ud af køleskabet og sætte bollerne på bagepladen med en ske og så i ovnen. Det føles bare lidt luksuslækkert med nemme friskbagte boller til morgenbordet og man kan lige smøre en til madpakken samtidig.

Prøv også: opskrift på gulerodsboller >>

Kernestykker med gulerødder
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT12HPT30M12

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • 5 g gær
  • 1,50 dl stuetempereret vand
  • 3 dl kærnemælk
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk salt
  • 120 g gulerødder
  • 300 g hvedemel
  • 90 g fuldkornshvedemel
  • 75 g grovvalset havregryn
  • 75 g 5-korns blanding
Fremgangsmåde

Rør gær ud i en skål med vand og kom kærnemælk, honning, salt, gulerødder, hvedemel og fuldkornshvedemel, havregryn og femkornsblanding i. Rør til dejen er en ensartet, klistret og blød dej. Lad dejen stå overdækket på køkkenbordet i 30 minutter og sæt derefter i køleskabet natten over eller i minimum 8 timer.

Brug 2 skeer til at sætte bollerne i klatter på en bradepande med bagepapir – dejen skal ikke formes til boller. Bag i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 10 minutter. Skru derefter ovnen op til 230 grader og bag videre i 10 minutter mere til bollerne er gyldne og sprøde. Lad bollerne køle af på en rist.

Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad