Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/marmorkage/ Afternoon tea Kager, Kager og søde sager

Marmorkage

Den klassiske marmorkage er et evigt hit på kagebordet og den lækre sandkage med det fine mønster er tilmed både nem og hyggelig at bage.

Det er altid spændende at se hvilket mønster der dukker op, når der skæres af kagen. Det marmorerede mønster mellem den lyse og den mørke kagedej frembringes ved at røre de to deje sammen med blot et hurtigt og enkelt tag. Man må endelig ikke røre for meget i dejen, men blot lige lade dem finde sammen i skålen, før dejen fordeles i formen.

Prøv også: min bedste opskrift på brunsviger >>

PT1H30MPT30M8

Marmorkage med chokolade og hasselnødder

Tid i alt1 time 30 min.
Arbejdstid30 min.
Holdbarhed3 dage
Kan frysesJa
Antal8 pers.
Ingredienser
  • 1 vaniljestang
  • 200 g sukker
  • 1 øko appelsin, revet skal herfra
  • 200 g smør, blødt
  • 4 æg
  • 200 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 75 g mørk chokolade
  • 50 g hasselnødder, grofthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skær vaniljestangen igennem på langs, skrab forsigtigt kornene ud med en kniv og fordel dem i sukkeret. Pisk sukker, vanilje, appelsinskal og smør godt sammen, til det er luftigt. Pisk derefter et æg i ad gangen.

Bland hvedemel, bagepulver og salt sammen, sigt melblandingen i dejen og rør godt sammen.

Smelt chokoladen over et vandbad ved lav varme og vend en tredjedel af den lyse dej i skålen med chokolade, til det er ensartet, og vend til sidst de grofthakkede hasselnødder i chokoladedejen.

Hæld forsigtigt chokoladedejen i skålen med den lyse dej og rør blot ét enkelt ottetal i skålen med en dejskraber.

Hæld dejen i en smurt form på ca. 10 x 25 cm, gerne beklædt med bagepapir.

Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 45 minutter. Hold øje med kagen og tjek med et trægrillspyd i midten af kagen for at sikre, at den er gennembagt.

Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af.