Marry Me Chicken
Marry Me Chicken er en lækker og enkel ret med kylling i flødesauce med soltørrede tomater, hvidløg og dejlige krydderier fra det italienske køkken, som smager og dufter vidunderligt, det passer perfekt til den cremede flødesauce med soltørrede tomater og parmesan.
Der er ikke noget at sige til at retten er gået viralt på sociale medier. Det søde navn, Marry Me Chicken, kommer sig af, at det er en genial ret til en date – men også stort hit ved familiens måltid. Det er dejlig hverdagsmad, da den er nem, hurtig, enkel og simpel at tilberede og den fungerer også fremragende til gæstemiddage.
Prøv også: flere lækre opskrifter med kylling >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Marry Me Chicken
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad
- 4 kyllingebryst
- 30 g hvedemel
- 2 løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, fintrevet
- 75 g soltørrede tomater i olie, finthakket
- 2 tsk tørret oregano
- 1 tsk tørret timian
- ½ tsk tørret rosmarin
- 2 dl hønsebouillon
- 2½ dl piskefløde
- 15 g koncentreret tomatpuré
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 100 g parmesan, fintrevet
- 2 spsk olivenolie
- 10 g smør, til stegning
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 400 g pasta
Dup kyllingekødet med køkkenrulle og vend kødet i en blanding af hvedemel, salt og peber, så det er godt dækket på alle sider.
Varm en sauterpande op med olie. Kom smør på og lad det bruse af. Steg derefter kyllingen i 2 minutter på begge sider ved middelhøj varme til kyllingekødet har fået en flot farve og stegeskorpe. Tag kyllingen fra og lad den hvile på en tallerken et øjeblik.
Kom soltørrede tomater i olie, løg og hvidløg på den sammen pande og sauter i et par minutter ved middelvarme, til løgene er bløde. Tilsæt oregano, timian, rosmarin, hønseboullion, piskefløde og tomatpuré på panden og rør det godt sammen.
Kom kyllingekødet tilbage på panden og lad saucen simre i 10-15 minutter til kødet er gennemstegt. Kog imens pastaen. Rør parmesan og basilikumblade i saucen og smag derefter flødesaucen godt til med salt og friskkværnet peber.
Server kyllingen i den lækre flødesauce med friskkogt pasta.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad












Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Kan den fryses ned og så varmes op igen?
Hej Jannie
Ja, det kan den fint. Det kan dog være den gryner eller skiller lidt ved genopvarmning.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej. Tusind tak for den gode opskrift! Den blev mig og min far glad for. Det kan anbefales at tilføje en smule pastavand til flødesaucen når pastaen flyttes over i panden med sauce.
Hej Tor
Mange tak for din hilsen og tilbagemelding på opskriften! Jeg er glad for at høre I synes godt om den og du har helt ret, det er en god ide at spæde saucen op med lidt pastavand, hvis den er blivet for tyk i konsistensen når pastaen kommer i.
God weekend
Kh Ann-Christine
Lavede i vegansk udgave med fake kylling fra like meat, grøntsagsboullion, smørbar, havrefløde og uden parmasan. Det fungerede rigtig godt og kan helt klart anbefales.
Hej Maja
Tak for din fine tilbagemelding og for at dele dit tip til en vegansk udgave af marry me chicken.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine