Pølsehorn


Her får du min bedste opskrift på lækre pølsehorn, som er et stort hit hos både mine børn – og resten af familien.
Skønne bløde pølsehorn, som holder sig friske, saftige og lækre i flere dage.
De er også lækre dagen efter de er bagt, og fungerer super godt både i madpakken, til børnefødselsdage, picnicture og som eftermiddagssnack.
Pølsehornene kan varieres med forskellige typer pølser, andet drys og prøv dem også med sød eller stærk sennep.
Prøv også: min opskrift på pizzasnegle >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 16 stk.
Kan fryses Ja

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Pølsehorn
- 20 g gær
- 1 dl mælk
- 1 dl yoghurt naturel
- 1 æg
- 1 spsk sukker
- 0,75 dl olivenolie
- 300 g hvedemel
- 100 g fuldkornshvedemel, eller grahamsmel
- 1 tsk salt
- 8 wienerpølser
- Derudover
- 1 æg, sammenpisket til at pensle med
- 1 drys sesamfrø
- 50 g ketchup
- 50 g koncentreret tomatpuré
Rør gæren ud i en skål med stuetempereret mælk og tilsæt yoghurt, olie, sukker og æg. Rør det godt rundt og tilsæt derefter salt og mel lidt efter lidt.
Ælt dejen i 5-10 minutter, gerne på en røremaskine, til den er smidig og nem at arbejde med.
Stil dejen til hævning i en skål med et rent klæde over i en time på køkkenbordet.
Del dejen i to og rul ud i to cirkler, som deles i et lagkagediagram med 8 lige store trekanter. Smør trekanterne med ketchup eller en god blanding af ketchup og koncentreret tomatpure – min favorit! Del pølserne i to og læg et stykke pølse på den brede ende og rul dejen omkring.
Lad dem efterhæve i 1 time på køkkenbordet på en bradepande med bagepapir, Dæk med et rent klæde.
Pensl med sammenpisket æg og drys med sesamfrø. Bag i en forvarmet ovn 175 grader varmluft i cirka 14-15 minutter.

mens jeg laver mad
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hvis man vil bruge den koldhævede version skal man så bruge 10g gær også hvis man skal bruge 48 pølsehorn eller skal det så være mere ? ☺️
Hej Sofie
jeg plejer ikke at tilføje meget ekstra gær ved større portioner – måske 15 g i dit tilfælde. Så lader jeg hellere dejen hæve 30-45 min ekstra på køkkenbordet inden jeg sætter den i køleskabet.
God fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hej kan man bruge tørgær i stedet for frisk gær?
Ja, det skal blot blandes i melet i stedet for i væden + væden skal være lunere
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine
Hvorfor kommer du sesam på toppen? Giver det overhovedet en bedre smag?
Hej Hugo
Ja, jeg kommer sesam på fordi det smager godt! Man kan også bruge birkes eller undlade at drysse med noget. Det er helt op til dig.
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine