Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/saltkarameller/

Saltkarameller – flødekarameller

Hjemmelavede saltkarameller er så lækre og virkelig hyggelige at lave.

Bløde, søde og med en overraskende saltsmag, som smelter perfekt sammen med den søde flødekaramelsmag. Tænk at man kan lave så skønt og lækkert hjemmelavet slik med få ingredienser.

Jeg bruger også gerne flødekarameller til konfekt, hvor jeg skærer den i små stykker og ruller i marcipan eller til at komme i vanijeis om sommeren.

Prøv også: min opskrift på havregrynskugler >>

PT60M

Saltkarameller

Tid i alt60 min.
Arbejdstid45 min.
Holdbarhed2 uger
Antal40 stk.
Ingredienser
  • 5 dl piskefløde
  • 250 g sukker
  • 120 g glukosesirup
  • 1 spsk flagesalt
Udskriv 
Fremgangsmåde

Kom piskefløde, sukker og glukosesirup i en stor gryde og kog det op.

Lad det koge i 35-45 minutter. Mens karamellen koger vil det bruse meget op, så sørg for at der er god plads i gryden.

Rør indimellem i gryden, men ikke for ofte. Når karamelmassen slipper bunden og har en tyk og sej konsistens, samt en temperatur på 120 grader er den færdig.

Drys salt i, rør det rundt og hæld karamelmassen i en beholder på cirka 16×16 cm, foret med bagepapir.

Lad karamellen stå på køkkenbordet og køle af i mindst 3 timer og skær karamellerne ud i den størrelse du ønsker.