Spinatvafler med rejer og avocado
Opskrift på lækre spinatvafler med rejer og avocado. Jeg serverer dem som et komplet måltid med lidt salat, lidt laks, nogle asparges og en cremet urtedressing, som smager særligt fantastisk til rejer og fisk.
Denne enkel ret smager simpelthen så dejligt. Friskt, lækkert og nem at lave og god til de aftener, hvor man lige kunne tænke sig noget lidt ‘let’ eller til en dejlig frokost servering.
Jeg har lavet de lækre spinatvafler, som jeg er ret vild med at bruge til sådanne madvafler med topping. Det er en fin måde at få lidt ekstra grønt i maden, samtidig med at det både smager dejligt og er ret dekorativt til serveringen.
Prøv også: flere opskrifter på madpandekager og madvafler >>
Arbejdstid 30 min.
Antal 4 pers.
Vil du gerne have billede på udskriften?Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Spinatvafler med rejer og avocado
- Spinatvafler
- 150 g hvedemel
- 75 g fuldkornshvedemel
- 0,50 tsk bagepulver
- 125 g spinat, frisk eller frossent
- 4 æg
- 2,50 dl mælk
- 1 spsk smør
- salt og friskkværnet peber
- Urtedressing
- 1,50 dl cremefraiche 38%
- 2 spsk mayonnaise
- 1 dl frisk dild, finthakket
- 1 dl purløg, finthakket
- 1 øko citron, fintrevet skal og lidt saft
- salt og friskkværnet peber
- Til servering
- 80 g rucola
- 2 avocado, i skiver
- 8 grønne asparges
- 1 spsk smør
- 200 g rejer, drænet
- 25 g hampefrø
- 1 håndfuld frisk dild
Urtedressing
Rør cremefraiche og mayonnaise sammen med dild og purløg til en cremet dressing. Smag godt til med salt, friskkværnet peber og lidt fintrevet citronskal.
Spinatvafler
Rør hvedemel, fuldkornshvedemel og bagepulver godt sammen i en skål.
Skyl spinaten grundigt og kom derefter spinat og resten af ingredienserne til vaflerne i en blender. Blend til en helt ensartet lind dej. Lad gerne dejen hvile i 15 minutter, så melet lige kan absorbere lidt af væden og tykne.
Fordel lidt olie eller smør i et vaffeljern og steg vaflerne til de er gyldne og gennembagt.
Servering
Knæk den trævlede ende af asparges. Smelt smør på en varm pande, lad smørret bruse af og lynrist asparges på panden i max 1 minut.
Top vaflerne med rucola, smørristet asparges, avocado, rejer, hampefrø og urtedressing.
Hold min skærm tændt,mens jeg laver mad













Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.