Syltede agurker – agurkesalat


Hjemmelavede syltede agurker er virkelig lækkert og nemt. Den tilberedes med ganske få ingredienser og alt efter hvor sprøde man ønsker ens agurkesalat, så kan den være klar til servering på kort tid.
Den lækre agurkesalat er et hit til alt fra helstegt kylling til hotdogs og meget andet godt. Man kan smage til med krydderier som fx dild eller laurbær, eller man kan lade den være helt enkel. Hvor sød agurkesalaten skal være, er en smagssag, men vær endelig opmærksom på at den lækre agurkesmag udvikler sig jo længere den trækker – hvilket samtidig giver blødere agurkeskiver.
Prøv også: min bedste opskrift på syltede rødbeder >>
Syltede agurker
- 1 agurk
- 2 dl æblecidereddike, eller lagereddike
- 75 g sukker
- 1 tsk peberkorn
- 1 tsk salt
- 0,50 dl kogende vand
- eventuelle smagsgivere
- frisk dild, efter sæson
- 2 laurbærblade
Rør sukker og salt ud i en skål med kogende vand. Når sukkeret er opløst og vandet kølet lidt af, tilsættes eddike, peberkorn og evt smagsgivere som dild eller laurbærblade.
Skær agurken i helt tynde skiver, kom skiverne i et rent skoldet glas og hæld eddikelagen over. Lad det trække i min. 30 minutter og gerne længere.
Kære Ann-Christine
Jeg har i årevis brugt en all round eddikedressing til agurkesalat – stegte sild i eddike – rødbeder o.s.v.
1/½ liter økologisk eddike
½ liter vand
3½ spsk sød
lidt atamin
Blandes og hældes tilbage på de tomme eddikeflasker. Jeg kommer hele peberkorn ved når jeg bruger lagen – til sild skærer jeg selvfølgelig rødløg og lægger på.
Nemt og lækker – og altid lige ved hånden.
kh – og god sommer
Anni
Tak for din søde hilsen og input ♡
Rigtig dejlig sommer til dig også
Kærlig hilsen
Ann-Christine
Jamen, frisklavet agurkesalat er bare noget af det allerbedste, især om sommeren:-)
Ser ud til at være en god opskrift, som jeg da live prøver at lave i dag, godt nok med Stevia, da vi jo har en diabetiker herhjemme…
Rigtig god fornøjelse og dejlig weekend til jer :)
Bruger du almindelig sukker eller rørsukker? :)
Alt afhængig af hvad jeg har, så fungere begge dele akkurat lige fint til opskriften :)
Der står det skal stå og trække er det med eller uden låg og inde i køleskabet eller udenfor – Hilsen en førstrgangs sylter?
Du kan sagtens sætte låg på den varme lage med syltede agurker og sætte dem direkte på køl.
God fornøjelse :)
Kh AC
Ser superlækkert ud – vil prøve opskriften i morgen
Kan man lade dem stå i lage i en uges tid?
Ja, det kan du fint gøre.
Rigtig god fornøjelse
Kh AC
Tricket til at gøre dem rigtigt sprøde er at skære skiverne ultratynde, drysse hvert lag med salt og lade dem trække nogle timer, til der er trukket en betydelig mængde væske ud af agurken. Hernæst hældes kogelagen over, og de er klar til spisning, når lagen er helt afkølet. På denne måde bliver de både tynde OG sprøde.
Hej til jer….
Hvis jeg nu laver denne opskrift på agurkesalat, er det så muligt at komme lidt atamon i og hvor længe kan det så holde og skal det stå på køl….
Kan denne opskrift også bruges til drueagurker….?
Tak for mange lækre opskrifter….
Hej Hanne,
Jeg bruger ikke atamon i køkkenet (atamon / Natriumbenzoat er ikke godkendt til økologisk mad), men det holder sig nu også glimrende uden atamon, hvis det opbevares i køleskab eller et køligt rum. Kan fint bruges også til drueagurker
Tak for din søde hilsen
Kh AC
Kære Ann-Christine. Har du prøvet at lave agurksalat af små grønne agurker?
Det er ved at være en del år siden, men det er så lækkert jo :)