Bøfsandwich
Bøfsandwich er en sand klassiker! Især min søn har fået smag for denne herlighed, og får stjerner i øjnene ved tanken om burger+bøf+brun sauce.
Det er ikke en ret, vi spiser ofte – og derfor så meget mere jubler mine børn når den er på menuen. Jeg vil her dele min opskrift på den skønne ret, som virkelig må siges at være en egnsret, der laves forskelligt alt efter hvor i vores lille fine land, man befinder sig.
Min opskrift er luksusudgaven af den kendte ret, og den bringer hver gang det helt store smil frem hos min lille familie.
Prøv også: Alle opskrifter på hjemmelavede burgere >>
Arbejdstid 60 min.
Antal 4 pers.
Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.
Bøfsandwich med bløde løg
- Bløde løg
- 3 løg, skåret i ringe
- 1 tsk sukker
- 1 spsk balsamico
- 1 spsk smør
- Hakkebøffer
- 500 g hakket oksekød
- salt
- sort peber, friskkværnet
- 1 spsk smør, til stegning
- Sauce
- 3 dl oksebouillon
- 1 dl piskefløde
- 1 tsk worcestershire sauce
- ketchup
- 1 tsk dijon sennep
- sort peber, friskkværnet
- 2 spsk saucejævner, (eller til saucen er jævnet)
- 0,50 tsk kulør
- Tilbehør
- 4 burgerboller
- 4 spsk ketchup
- 4 spsk remoulade
- 1 rødløg, skåret i ringe
- 100 g syltede agurker
- 100 g syltede rødbeder
- 50 g ristede løg
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Bløde løg
Varm en pande op med smør og sukker og sauter løgringene ved middelvarme til de er bløde. Dryp en smule balsamico over og sæt løgene til side.
Hakkebøffer
Form kødet til 4 lige store hakkebøffer. Drys dem med salt og peber på. Steg hakkebøfferne i smør i 2 minutter på begge side, på den samme pande som løgene er stegt på. Sæt derefter hakkebøfferne til side.
Saucen
Kom okseboullion på den samme pande, som har været brugt til løg og bøffer og brug en træpalet til at skrabe al krymlen af panden, så det kan koge ud i saucen. Rør godt rundt, så det fordeler sig godt. Smag saucen til med piskefløde, worchestershiresauce, ketchup, sennep, evt mere peber og jævn den til sidst med saucejævner og kulør efter smag og behag. Kog godt igennem.
Kom bøfferne tilbage på panden i saucen.
Skær burgerbollerne op og smør dem med remoulade og ketchup. Læg rødløg, syltede agurker og rødbede på underbollen, derefter en bøf med brun sauce på samt en portion bløde løg og ristede løg. Overbollen oven på og dryp med ekstra sovs over, hvis du synes.
Har du spørgsmål til opskriften eller lyst til at sende en sød hilsen, så kan du skrive til mig i kommentarfeltet herunder.
Du kan måske finde svaret på dit spørgsmål i kommentarfeltet, hvis det allerede er stillet og besvaret - eller du kan kigge på denne side, hvor jeg giver svar på mange 'ofte stillede spørgsmål' til min opskrifter.
Hej
Hvilken Ketchup bruger du?
Mvh. Flemming
Min favorit er økologisk Heinz :)
Kh Ann-Christine
Det er den bedste sauce jeg har lavet (din opskrift) til dato! Hold nu k*ft den bliver jeg nød til at lave igen !
Ej, hvor godt! Det er jeg glad for at høre. Tak for din søde tilbagemelding på opskriften
Kh Ann-Christine
Hej Ann-Christine
Hvis man skal have gæster og man ved, at nogle af dem vil sætte pris på en salat som tilbehør – hvilken salat vil du så anbefale til?
Hej Louise
Mange tak for din søde hilsen :)
Det lyder lækkert, jeg ville servere denne lækre salat til:
grøn salat med pære og parmesandressing
eller måske:
spidskålssalat
Rigtig god fornøjelse
Kh Ann-Christine