Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kartoffelvafler-ala-texmex/ Aftensmad Familiefavoritter, Frokost, Madpandekager og madvafler, Nem Hverdagsmad, Vegetar

Kartoffelvafler ala TexMex

Her får I en lækker opskrift på kartoffelvafler ala TexMex som jeg serverer med pico de gallo – en frisk sprød salat af tomater, en cremet limedressing og med avocado skiver.

Det smager så godt og er en dejlig ret at servere til en let sommermiddag eller som en frokostret, og man kan sagtens servere dem til en let gæstemiddag. Jeg har så mange tomater i vores drivhus lige nu og lækre friske jalapenos chilifrugter, så det er den perfekte ret til sommermaden!

Vaflerne med kartofler og cheddar bliver lækre, sprøde og kan også toppes med andre dejlige lækkerier.

Prøv også: opskrift på madvaffel med hummus og avocado >>

Kartoffelvafler ala TexMex
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT30M4

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad
Ingredienser
  • Kartoffelvafler med cheddar
  • 1 kg kartofler, groftrevet
  • 1 løg, finthakkket
  • 1 æg
  • 50 g hvedemel
  • 1 dl rasp
  • 75 g cheddar, groftrevet
  • ½ tsk chiliflager
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • salt og friskkværnet peber
  • Pico de gallo
  • 300 g tomater, finthakket
  • 1 rødløg, finthakket
  • ½ rød chili, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 håndfuld frisk koriander, eller persille, finthakket
  • 2 øko lime, finterevet skal og saft
  • 2 spsk olivenolie
  • salt og friskkværnet peber
  • Limedressing
  • 1 dl cremefraiche 18 %
  • 2 spsk mayonnaise
  • 1 øko lime, fintrevet skal og en smule saft
  • salt og friskkværnet peber
  • Til servering
  • 2 avocado, i skiver
  • 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket
  • 1 tsk chiliflager
Fremgangsmåde

Kartoffelvafler
Kom kartoflerne i en skål og vend dem godt sammen med lidt salt. Lad kartoflerne trække væde i et kvarter, kom kartoflerne i en sigte og pres så meget væde fra som muligt.

Kom kartoflerne i en skål sammen med resten af ingredienserne og rør det godt sammen. Steg kartoffelvaflerne en ad gangen i et vaffeljern smurt med lidt olie, til vaflerne er sprøde og gyldne. Sæt dem på en rist, eller hold dem lune i ovnen, mens resten af vaflerne steges.

Pico de gallo
Kom alle ingredienserne i en stor skål – start med blot halvdelen af chilien – og vend det godt sammen.

Smag godt til med mere chili, limesaft og limeskal, salt og peber efter smag.

Limedressing
Rør cremefraice og mayonnaise sammen og smag godt til med limeskal, lidt limesaft, salt og friskkværnet peber.

Servering
Server de varme vafler med pico de gallo, avocado, limedressing og et drys koriander og chiliflager.

Føj til indkøbsseddel
Sæt på madplan
Føj til favoritter
Udskriv
Send

Hold min skærm tændt,
mens jeg laver mad