Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vegetar-korma/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Forår, Indisk, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Sommer, Vegetar, Vinter

Vegetar Korma med blomkål og kikærter

Her får du min opskrift på mættende og nem vegetar korma med blomkål og kikærter. Det er en nærende og budgetvenlig ret, som er super nem at lave og som mætter dejligt og længe.

Jeg er vild med indisk mad, og denne ret er en vegetarisk udgave af min korma med kylling. Denne grønne variant er hurtigere, da den ikke skal marinere og blomkålen skal blot akkurat være mør og gerne stadig med lidt bid. Så der kan fint være serveret på 30 minutter.

Prøv også: opskrift på ovnbagte grøntsager  >>

Vegetar Korma med blomkål og kikærter
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT30M4
Ingredienser
  • 2 løg, skåret i tynde både
  • 1 spsk garam masala
  • 0,50 tsk chiliflager
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 1 lime, saft herfra
  • 400 ml kokosmælk
  • 1 blomkål, i buketter
  • 1 dåse kikærter, drænede og skyllede
  • 75 g koncentreret tomatpuré
  • 1 dl græsk yoghurt 10 %
  • 75 g mandler, smuttede og grofthakkede
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 1 håndfuld frisk koriander
  • 3 dl basmati ris
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kog risene efter anvisning på emballagen.

Kom olie på en pande og sauter løgene heri, til de er blevet bløde og klare. Tilsæt garam masala, chiliflager, gurkemeje, hvidløg, ingefær og limesaft. Rør det godt igennem og tilsæt derefter kokosmælken.

Varm op til kogepunktet og kom blomkål, kikærter og tomatpure i gryden.  Læg låg på og lad det simre i 10-15 minutter, til blomkålen er mør. Rør græsk yoghurt og halvdelen af de hakkede mandler i gryden inden servering og smag til med salt og friskkværnet peber.

Server retten i dybe tallerkener sammen med ris og drys med resten af mandlerne og grofthakket koriander.